Biotopundersøgelse af eutrof, eutrofieret og dystrof sø | Rapport

  • STX 3.g
  • Biologi C
  • 10
  • 14
  • 4055
  • PDF

Biotopundersøgelse af eutrof, eutrofieret og dystrof sø | Rapport

Dette er en rapport om tre forskellige typer af søer, hvor vi sammenligner de forskellige typer via biotopundersøgelser. Typerne er:

Eutrof sø
Eutrofieret sø
Dystrof sø.

Formål:
Formålet med øvelsen, er at bestemme hvilken form for søer vi har undersøgt i Silkeborg. Ud fra forskellige målinger, observationer og resultater kan vi vurdere, hvad forskellen på de tre søer er, hvilke faktorer der har noget med søtypen at gøre, og derudfra bestemme typen af søen. Altså laver vi en biotopundersøgelse, for alle relevante parametre

Studienets kommentar

Okay rapport. Der henvises til forsøgsvejledningen under fremgangsmåde. Afsnittet om fejlkilder er meget tyndt.

Indhold

Formål
Teori
Fremgangsmåde
Resultater
1. Iagttagelser af søvandets udseende og lugt:
2. Måling af sigtedybde:
3. Måling af søernes overfladetemperatur:
4. Indsamling af alger vha. planktonnet:
5. Indsamling af vandprøver (til andre undersøgelser på gymnasiet):
6. Bestemmelse af planter:
7. Fangst af dyr og udarbejdelse af index:
8. Undersøgelse af tagrørsbevoksning i Almind sø og Brassø:
9. Profil i Almind sø:
10. Måling af nitrat, fosfat, ph
11 Bestemmelse af alger ved mikroskopi i laboratoriet
12. Methylenblåtprøven (stabilitet). vand tages med tilbage, forsøget startes i laboratoriet, prøverne tages med hjem:
Diskussion/analyse
Fejkilder
Konklusion

Uddrag

Den klarvandede eutrofe sø:
Søen har et rigt plante- og dyreliv med både rankegrøde og bundgrøde, da lyset kan nå langt ned i vandet. Vandet har et højt kalkindhold, så syren bliver neutraliseret, det vil sige at søen er neutral til basisk. Næringssaltene, især nitrat og fosfat, bliver opbrugt i vækstperioden og ophobes i planterne. Det betyder, at der er en ringe mængde planteplankton, og søen vil derfor have en god iltproduktion og en god omsætning. Sådan var nærmest alle de danske søer fra 150 år siden.

Den eutrofierede sø med ringe sigtedybde:
Søen har et højt indhold af næringssalte, hvilket bevirker at der er en stor vækst af planktonalger. Denne vækst giver en ringe sigtedybde, pga. det grumsede vand. På søbunden er der stor tilførsel af organisk stof som kræver ilt til nedbrydning, men ingen iltproduktion da plantevæksten mangler. Denne søtype er opstået ved forurening med gødning eller spildevandstilførsel.

Den brunvandede dystrofe sø:
Sigtedybden i denne sø er ringe pga. den brunlige farve søen har fået af humusstoffer, man kan sammenligne det med teblade som affarver vand. Grunden til de mange humusstoffer er at det sure vand forårsager en ufuldstændig nedbrydning hos bakterierne, gæringsprocesser. Derfor er søen meget næringsfattig. Der findes ingen planter på bunden, men derimod ophobes der organiske rester. Der vil denne søtype dannes hængesæk af især spagnummos. Spagnum udskiller svovlsyre, som er med til at gøre søen endnu mere sur... Køb adgang for at læse mere

Biotopundersøgelse af eutrof, eutrofieret og dystrof sø | Rapport

[5]
Bedømmelser
  • 01-11-2011
    ken ikke finde noget dårligt, på stående fod
  • 21-11-2013
    God til inspiration på Gymnasial Niveau
  • 26-05-2011
    God og fyldesgørende opgave :) ....
  • 31-01-2011
    Givet af HF-elev på 1. år
    faktisk en god opgave...!!!!!!!!!!!!

Materialer relateret til Biotopundersøgelse af eutrof, eutrofieret og dystrof sø | Rapport.