Argumentation

I nogle sammenhænge kan det være relevant at analysere argumentationen i teksten som led i din retoriske analyse. Her skal du være opmærksom på, at begrebet argumentationsanalyse bliver brugt lidt forskelligt i forskellige sammenhænge.

I den specifikke definition handler argumentationsanalyse om at undersøge de logiske sammenhænge mellem de påstande, som bliver præsenteret i en tekst, for at vurdere holdbarheden af argumentationen. 

Det kan man fx gøre ved brug af Toulmins argumentationsmodel, som deler argumenter op i de tre grundelementer påstand, belæg og hjemmel. I Toulmins udvidede model kan man også kategorisere styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning, som kan være med til at modificere argumenter på forskellige måder. 

Man kan også lave argumentationsanalyse ved at kategorisere forskellige argumenttyper eller argumentationskneb, som dukker op i teksten. På den måde kan du fx blive opmærksom på tvivlsomme generaliseringsargumenter eller helt uholdbare stråmandsargumenter, hvor afsenderen ikke er fair over for sine modstanderes synspunkter. 

Du kan læse meget mere om disse former for argumentationsanalyse i vores fokuserede model:

Argumentationsanalyse

Dette er Studienets model til argumentationsanalyse, hvor vi giver dig grundig hjælp til at analysere argumenter i en række faglige sammenhænge, samt en indføring i de vigtigste begreber inden for argumentationsanalyse.

Du kan dog også møde en mere bred definition af argumentationsanalyse, hvor det nærmest bliver brugt som synonym med retorisk analyse, og altså dækker over studiet af alle de elementer, som er med til at gøre tekstens budskab overbevisende. Hvis du arbejder med argumentationsanalyse i denne brede definition, kan du også have brug for mange af de øvrige punkter fra modellen til retorisk analyse, fx retoriske virkemidler eller appelformer.