Identifikation af Plast - Rapport i Kemi
- STX 2.g
- Kemi C
- 12
- 7
- 1622
Identifikation af Plast - Rapport i Kemi
Dette er en rapport om identifikation af plast. Vi har fem forskellige prøver, som vi udfører følgende tests på:
- Chlorprøven
- Opløselighed
- Massefylde
- Brandtest
Bemærk at vi ikke nåede at lave termoplastprøven. Vi kan dog stadig godt identificere de forskellige prøver af plast.
Formål:
Formålet med dette forsøg var at afprøve simple metoder, der bruges til identifikation af forskellige plasttyper. I forsøget blev der udelukkende brugt additionsplast, da disse former for plast er de mest almindelige.
Forsøget blev lavet parvis, og hver gruppe havde fem stykker plastik, der skulle gennem fem forskellige test for at afgøre hvilke plasttyper der var tale om.
Indhold
Formål
Teoretisk baggrund:
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Diskussion
Fejlkilder
Konklusion
Uddrag
Fremgangsmåde:
Til dette forsøg var der i alt fem forskellige metoder til at teste plastiktyper. Metoderne og deres udførelse følger her:
Chlorprøven:
En kobbertråd opvarmes i flammen fra en bunsenbrænder i nogle sekunder. Den varme kobbertråd føres nu ned i plasten, således at noget af plasten smelter og sætter sig fast på kobbertråden. Tråden, der nu har en smule af plasten smeltet fast, føres ind i flammen igen. Hvis plasten indeholder chlor, dannes der nogle letfordampelige kobberchlorider. I flammen fordamper de, og kobberatomerne farver flammen grøn. Af de fire typer plast vi opererer med er det kun PVC plast der indeholder chlor, så hvis flammen bliver grøn, må der altså være tale om PVC plast.
I min gruppe lavede vi chlorprøven på alle vores plastprøver.
Opløselighed:
PE, PP og PVC plast opløses i regelen ikke, men PS-plast opløses i en række almindelige opløsningsmidler. Prøven udføres ved at komme et stykke plastik i et bægerglas og hælde acetone over. Efter nogle få minutter kan man afgøre, om plasten blive blød og klæbrig og dermed er opløselig i acetone. Hvis overfladen bliver blød og klæbrig er der altså tale om PS plast.
I min gruppe testede vi opløselighed for alle vores plastprøver.
Massefylde:
Massefylden kan måles ved først at veje plasten og derefter fylde et måleglas med vand, og se hvor meget vandstanden stiger, når man putter plasten under vandet. Massefylden findes således ved at dividere vægten med plastens fylde (g/cm3). Når dette er gjort kan man tjekke i ovenstående skema. Dog skal man være enormt omhyggelig og præcis for at kunne kende forskel på PE og PP plast. Man kan dog altid eliminere halvdelen af mulighederne ved en massefyldetest, idet man blot kan tjekke om ens stykke plastik kan flyde eller ej. Kan det flyde må massefylden være under 1 g/cm3 (PE og PP), og kan den ikke flyde må massefylden være over 1 g/cm3 (PVC og PS).
I min gruppe udførte vi massefyldetesten på alle vores plastprøver.
Termoplast eller ej:
Termoplast kan smeltes og størkne flere gange uden at forkulle. Små stykker plast kommes i et reagensglas, der opvarmes i flammen fra en bunsenbrænder. Hvis plasten smelter og falder sammen er det en termoplast. Plast der ikke er termoplast vil forkulle ved opvarmning. Opvarmningen skal foregå forsigtigt – ellers vil også termoplast forkulle.
I min gruppe nåede vi ikke at lave denne test.
Brandtest:
Testen udføres i et stinkskab. Et lille stykke af plasten holdes med en tang ind i flammen far en bunsenbrænder og trækkes umiddelbart efter ud af flammen igen. Her kan man så kigge på tabellen ovenover og derigennem afgøre hvilken form for plast der er tale om.
I min gruppe udførte vi brandtesten på en af vores plastprøver... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind