SRP om Punkbevægelsen i Samfundsfag A og Dansk A
- STX 3.g
- SRP (Samfundsfag A, Dansk A)
- 12
- 25
- 6992
SRP om Punkbevægelsen i Samfundsfag A og Dansk A
Her får du inspiration til, hvordan du kan lave et SRP om Punkbevægelsen og dens effekt på samfundet, som er blevet undersøgt med fagkombinationen Samfundsfag A og Dansk A.
I opgaven redegøres for subkulturer og punkens oprindelse i 70'erne med udgangspunkt i teoretikere som Giddens, Ziehe og Hebdige.
Der foretages en analyse af Michael Strunges digt "Natmaskinen" med fokus på billedsprog og fortæller, og punken undersøges som en neo-stamme. Slutteligt diskuteres punkens fremtid.
Studienets kommentar
En ekstremt flot og gennemarbejdet opgave! Både de samfunds- og danskfaglige analyser foregår på et meget højt niveau, og de to fag kombineres på en gennemført og relevant måde. Analysen af Strunges digt giver en flot fortolkning, og der gøres brug af en fornem række af sekundærlitteratur. Det kunne ikke gøres bedre!
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
0.0 Abstract 1
1.0 Indledning 3
2.0 Subkultur og ungdomskultur 4
2.1 Subkultur 4
2.2 Ungdomskultur 4
2.3 Birminghamskolen 5
3.0 Punkens oprindelse 6
3.1 Punken i USA 6
3.1 Punken i England 6
3.1 Årsager til punkens oprindelse 7
4.0 Punken som subkultur i det senmoderne samfund 7
4.1 Anthony Giddens 7
4.2 Thomas Ziehe 8
4.3 Dick Hebdige 9
5.0 Punkelitteratur og "Natmaskinen" 11
5.1 Punken i Danmark 11
5.2 "Natmaskinen" 12
6.1 Punkens fremtid 15
6.1 Punkens død? 15
6.2 Punken som neostamme 16
6.3 Punken i dag 18
6.4 Punken i fremtiden 19
7.0 Konklusion 20
8.0 Kildefortegnelse 22
9.0 Bilag A - ”Natmaskinen” 24
Uddrag
1.0 Indledning:
I 70erne og 80erne kunne man ikke undgå dem i gadebilledet. De blev kaldt de voksnes værste mareridt og blev ofte proklameret som problembørn i medierne. De klædte sig med hanekam, nitter og sikkerhedsnåle og sparkede med deres anarkistiske attitude og majestætsfornærmelser en ungdomskultur i gang, der lå langt fra de tidligere hippiers budskab om kærlighed. Kærligheden var nu udskiftet med vrede og had, som kom til udtryk gennem deres livsstil. De var de såkaldte punkere.
”We managed to offend all the people were fucking fed up with .” Dette er Johnny Rotten's første ord i Julian Temple's dokumentar film, The Filth and the Fury fra 2000, omhandlende punkbandet Sex Pistols. Med disse ord beskriver Rotten hvad punkkulturen har opnået fra dens opståen i 70erne til i dag. Punkkulturen bliver i dag beskrevet som død, da den i højere grad modsiger sig selv. Punkkulturen opstod i 70erne på baggrund af dens oprør mod mainstreamkulturen og den engelske overklasse, men i slutningen af 70erne bliver punkkulturen forvandlet til en modedille.
Mange af de nye punkere bliver punkere, fordi det er moderne og fordi de ønsker at finde deres identitet i en sen moderne tidsalder præget af en stigende individualisering. Derfor svinder punkværdierne langsomt ind og punkkulturen bliver omdannet til en såkaldt neostamme.
Min interesse for punkkulturen affødte en lyst til at skrive denne opgave, især på grund af den udbredte opfattelse af at punk er en død subkultur. Denne rapport indeholder en redegørelse for punken og punkens oprindelse set som et senmoderne fænomen. Herunder indbefatter rapporten en analyse af Michael Strunges ”Natmaskinen”, der er vedlagt som bilag på side 24. På baggrund af dette diskuteres punkens fremtid, under inddragelse af et samfundsfagligt begrebsapparat.
Da Johnny Rotten laver en TV-reklame for smør i 2003 og derved overgiver sig til mainstreamkulturen, bliver punk som en subkultur definitivt beskrevet som død, men er dette korrekt?... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
