DHO om "Lucie" og kvindens stilling som gift eller ugift

Denne opgave er en DHO om kvindens stilling som gift eller ugift, som analyserer og fortolker "Lucie" af Amalie Skram.

Problemformulering
I denne opgave vil jeg redegøre for kvindens stilling under industrialiseringen i Danmark i forhold til, om man var gift eller ugift. Til det vil jeg analysere Amalie Skrams roman ”Lucie” fra 1888, som netop beskæftiger sig med Lucies ægteskabsproblemer samt med hvilke muligheder hun har som kvinde. Derfor ser min problemstilling sådan ud:

• Gør rede for den gifte og ugifte kvindes stilling i familien og samfundet.
• Analysér og fortolk Amalie Skrams roman ”Lucie” med særligt henblik på hvordan hovedpersonens muligheder og problemer beskrives.
• Diskuter, med inddragelse af historiske kilder, hvilke muligheder kvinder havde i tiden.

Lærers kommentar

Fik ikke nogen skriftlig respons. Mundtlig respons på den skriftlige opgave samt efterfølgende mundtlige prøve var positiv, men kan ikke huske det ordret.

Indhold

1. Indledning
1.1 Historisk baggrund
1.2 Problemformulering
2. Kvindens stilling som gift og ugift
3. Analyse og fortolkning af Amalie Skrams ”Lucie”
3.1 Kort om Amalie Skram
3.2 Referat af ”Lucie”
3.3 Fortalt tid
3.4 Fortæller
3.5 Sproget
3.6 Persongalleri og -karakteristik
4. Kvinders muligheder under industrialiseringen i Danmark
5. Konklusion
6. Litteraturliste
6.1 Primær litteratur
6.2 Sekundær litteratur

Uddrag

Historisk baggrund
Industrialiseringen i Danmark var en omvæltende periode, som bragte adskillige afgørende forandringer med sig. Industrialiseringen henviser til perioden fra midt 1800-tallet til midt 1900-tallet. Det mest kendetegnende var, at industrien voksede i byerne, hvorefter en voldsom urbanisering opstod som følge heraf. I midten af 1800-tallet blev der sat gang i den demokratiske proces i Danmark via revolutions-strømme fra Frankrig og Europa, og demokrati i Danmark blev officielt vedtaget i 1849 med underskrivningen af Grundloven. Men uanset denne forbedring af ligestillingen i den danske befolkning, var der stadig store komplikationer med hensyn til ligestilling mellem kønnene, blandt andet idet at kvinder var nægtet valgret helt indtil 1915.

En anden af de vigtige forandringer under industrialiseringen var nemlig kvindebevægelsen. Den brød ud omkring 1850'erne i Skandinavien , og er fortsat lige siden som en bevægelse, der kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Kvindens stilling som gift og ugift
Demokrati bliver ofte forbundet med frihed, men begrebet frihed som vi kender det i dag var langt fra gældende for kvinder i 1880'erne. En af de tydeligste forskelle var, at de ikke havde valgret, da de var en del af dem, man på den tid kaldte de 5 f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige.

Udover uligheden mellem mænd og kvinder, var der også stor ulighed kvinderne imellem. En kvindes rettigheder og sociale status afhang i stor grad af, om hun var gift eller ej. For eksempel fik gifte kvinder, i modsætning til ugifte kvinder mange andre steder i Europa, fuldstændig frataget deres juridiske myndighed i den forstand, at de ikke havde ret til at råde... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind