Analyse af Plasticsolen og Ukendt under den samme måne
- STX 2.g
- Dansk A
- 12
- 11
- 3296
Analyse af Plasticsolen og Ukendt under den samme måne
Med denne større opgave i Dansk om postmodernistiske 80'er-digte får du inspiration til, hvordan du kan lave en komparativ analyse af digtene "Plasticsolen" af Michael Strunge og "Ukendt under den samme måne" af Søren Ulrik Thomsen.
Opgaven kommer bl.a. ind på form, sprog, billedsprog og temaer. Digtene er udvalgt med henblik på at illustrere de postmodernistiske træk og disse digteres "tidstypiske ånd".
Problemformulering
Jeg vil analysere og fortolke to digte fra starten af 1980'erne, hvorefter jeg vil lave en komparativ analyse af dem. Dette skal danne baggrund for en diskussion af de tidstypiske træk, der gør det muligt at påvise i hvilken tid, de er skrevet.
- På hvilken måde ligner de to digte hinanden – hvilke temaer, symboler, hvilken stemning har de tilfælles?
- Hvordan kommer de postmodernistiske træk frem i digtene?
De to valgte digte er hhv. ”Plasticsolen” (1981) af Michael Strunge og ”Ukendt under den samme måne” (1982) af Søren Ulrik Thomsen . Begge er kunstnere, man i dag betragter som værende blandt de første postmodernistiske digtere herhjemme.
Studienets kommentar
En stort set perfekt opgave, der kan fungere som inspiration for andre elever, som skal i gang med at lave en digtanalyse. Eleven laver en struktureret og sammenhængende opgave, der især har fokus på temaer og billedsprog i digtene. Læsningerne af digtene er på et ekstremt højt niveau, og sproget i opgaven er flydende og fejlfrit. Meget flot arbejde!
Indhold
De postmodernistiske 1980'er digte
1. Indledning
1.1 Problemformulering
2. Analyse
2.1 Form
2.2 Sprog
2.3 Stemning og symboler
2.3.1 Det mørke, det blå og ligegyldigheden
2.3.2 Ensomheden
2.4 Billedsprog og metaforik
2.4.1 Sanseindtryk
2.4.2 Metaforer
2.5 Temaer
3. Afslutning
Uddrag
1. Indledning
I 1980'erne afløstes 1960'erne og 70'ernes velstand og gode tro på fremtiden, i Danmark, af en økonomisk krise. Det var som om, at det som den glade 68'er-generation, havde bygget op, var ved at falde sammen, og man kunne se et tusmørke lægge sig over landet. I litteraturen kommer det især til udtryk. Unge, nyskabende digtere træder ind på scenen, og i slutningen af 1970'erne og i starten af 80'erne begynder den tid, som vi i dag kalder for postmodernismen.
Det var en tid, hvor ung poesi blev et udtryk for afmagt, en tid, hvor meget få ting egentlig betød noget. Jeget brød sammen, verdenen og historien brød sammen. Man kaldte dem ”No future”-generationen , og det gav disse forvirrede, opløste forfattere et behov for at skænke verdenen en gave i form af en ”filosofisk velsignelse til at skide på det hele” .
Den gave har vi forsøgt at forstå lige siden.
2. Analyse
Jeg vil gennem hele opgaven analysere og fortolke digtene ”samtidig”. Jeg deler således ikke opgaven op i to enkeltstående analyser af de to digte, men tager udgangspunkt i ét aspekt ad gangen som jeg sammenligner de to digte imellem.
2.1. Form
Formen på de to digte adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden, men der er dog forskel. Strunges ”Plasticsolen” indeholder 21 vers i én strofe, og Strunge gør sig ingen ulejlighed med at lave f.eks. indryk undervejs. Thomsens ”Ukendt under den samme måne” er af samme størrelse – det indeholder 26 vers ligeledes i én strofe. Thomsen har dog, modsat Strunge, gjort brug af indryk to gange. Han fremhæver brudstykket ”sorte mærke på halsen” i vers 3, ligesom han efterfølgende laver indryk ved sætningen ”ukendt under den samme måne” (som også er digtets titel) i vers 6. Således bliver disse sætninger, eller brudstykker heraf, fremhævet.
2.2. Sprog
Begge digte er prosadigte. Strunges ”Plasticsolen” er totalt tømt for rim, men opretholder vha. temmelig korte vers en fin rytme. Ligeså bruger Strunge en opremsning til at sætte flow i digtet: ”Ting falder ned fra himlen: radioer, / pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas.” lyder det i vers 3 og 4.
Det gør Thomsen derimod ikke. Hans ”Ukendt under den samme måne” har et strejf af rimlyd. Det ses bl.a. da han skriver således: ”tog river sig løs og standser igen / tog river sig løs og standser igen / hånden drejer i langsomt farvel / hånd river sig løs og standser igen” i vers 14-17. Som det ses er der i dette eksempel også gentagelser, hvilket er et middel, som Thomsen benytter flere gange i digtet. Men gentagelserne er brudstykker, man får en fornemmelse af, at... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind