Platon, Aristoteles og Hulelignelsen - Opgave i Filosofi

Se flere bedømmelser 4,25 4,25 4,25 4,25 4,25 4,25 (4 bedømmelser)
Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Studienet.dk.

Uddannelse

HTX 3. år

Fag

Filosofi C

Karakter

Ingen givet

Antal sider

8

Antal ord

3000

Filformat

PDF

Redegørelse: Platon, Aristoteles og Hulelignelsen - Opgave i Filosofi

Detter er en opgave i filosofi om Platon og Aristoteles, hvor jeg blandt inddrager en analyse af hulelignelsen.

Problemformulering:
- En analyse og fortolkning af Platons hulelignelse
- En redegørelse for den idéhistoriske kontekst som Platon og Aristoteles indskriver sig i
- En diskussion af hvilken betydning Platon og Aristoteles har haft for eftertiden med særlig henblik på middelalderen

Indhold
Indledning 3
En analyse og fortolkning af Platons hulelignelse 4
En redegørelse for den idéhistoriske kontekst som Platon og Aristoteles indskriver sig i 6
En diskussion af hvilken betydning Platon og Aristoteles har haft for eftertiden med særlig henblik på middelalderen 8
Konklusion 9
Litteraturliste 9

Uddrag
En analyse og fortolkning af Platons hulelignelse
Hulelignelsen er et billede af Platons syn på verdens opbygning. Den illustrere den filosofiske disciplin, man kalder for ontologi også forklaret som; læren om det værende. Hulelignelsen er samtidig også et billede på opstigningen fra uvidenhed til viden. En opstigning fra sansernes illusoriske verden til den bagvedliggende ideernes verden. Erkendelsen Platon beskriver i hulelignelsen, er filosoffens vej fra uklare meninger i sanseverdenen til virkelige indsigter, af de ideer der ligger bagved naturens fænomener. Dette gør at hulelignelsen bliver et billede på den filosofiske praksis .
Jeg vil forklare Platons hulelignelse mere specifikt via brug af en dialog, der fortæller om verdens opbygning som Platon ser det. Det er en symbolsk beskrivelse, hvor menneskets erkendelse og vilkår forklares.
Man skal forestille sig en hule, den består af en lang gang forbundet til verden udenfor. Gangen er så lang, at dagslyset fra verdenen udenfor ikke kan trænge ind. Bagerst i hulen sidder en række fanger. Deres kroppe er lænket fast, og de kan ikke bevæge hovedet. De kan hverken se hinanden eller ned på sig selv. Deres ansigter peger kun imod hulens bagerste væg, og de har ryggen til hulens indgang. Det eneste de kan se er vægen foran sig, der som sagt er hulens bagerste væg. De kender ikke til noget andet, sådan har det været hele deres liv. Bag dem i hulen er der tændt et stort bål. Mellem dem og bålet er der en mandshøj ... [læs mere nu]