Hulelignelsen

Analyse af hulebilledet

Her får du hjælp til at forstå og analysere hulelignelsen eller hulebilledet fra bog 7 i Staten af Platon. Tegningen er en hurtig illustration af hulebilledets indhold.

Først har vi fangerne (1), som hele deres liv har været fastlåst, så de ikke kan bevæge sig og kun kan se ind mod hulens bagvæg. Bag dem brænder et bål (2), som kaster et flammeskær op på bagvæggen (3) og giver det eneste lys i hulen.

Mellem bålet og fangerne går nogle mennesker bag en høj mur. De bærer på alle mulige genstande (4). Genstandenes skygger kastes op på bagvæggen, så fangerne kan se skyggerne, men ikke genstandene selv. Nogle af folkene bag muren siger også lyde, og fangerne kan høre ekkoet af lydene fra bagvæggen.

Der er også en verden uden for hulen (5), der er som vores helt normale verden med landskaber, bygninger, træer, søer, dyr, mennesker og himlen med solen, månen og stjernerne.

Fangerne tror, at skyggerne er virkeligheden

Da fangerne i hulen aldrig har oplevet andet end skyggerne og ekkoerne, så vil de opfatte dette som virkeligheden. Og hvis de kan tale med hinanden, så vil de også bruge ordet ’virkelig’ om skyggerne og ekkoerne. Sokrates opsummerer det hele for Glaukon:

’Så alt i alt’, sagde jeg, ’er det eneste, folk i den situation opfatter som virkelig, skyggerne fra de forskellige redskaber og figurer.’
’Ja, det er de tvunget til,’ sagde han. (515c)

Fangerne har altså intet valg og ingen mulighed for at forandre deres opfattelse af virkeligheden. Så deres virkelighed ér altså skyggebillederne og ekkoerne. De kan nemlig heller ikke se sig selv eller hinanden.

Det gør ondt at se ind i lyset, men det skaber erkendelse

Sokrates forestiller sig nu, at en fange bliver frigivet fra sine lænker. Han tvinges til at rejse sig og se ind i bålet. Først vil det gøre ondt i hans øjne, men efterhånden vil han indse, at skyggebillederne på væggen ikke var virkelige. Tager man ham så op af hulen, vil han endnu en gang opleve, at lyset fra Solen gør ondt i hans øjne. Men langsomt vil han vænne sig til det:

’Han vil altså have brug for at vænne sig til det, før han kan se noget deroppe,’ sagde jeg. ’I begyndelsen vil skyggerne være dette letteste at betragte. Derefter kommer spejlinger af ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind