Pladetektonik, Vulkanisme og Jordskælv
- STX 1.g
- Naturgeografi C
- 12
- 8
- 2206
Rapport: Pladetektonik, Vulkanisme og Jordskælv
Dette er en redegørelse for teorier om pladetektonik, vulkanisme og jordskælv. Vi kommer omkring forskellige scenarier inden for pladetektonikken og beskriver, hvordan vulkanisme og jordskælv hænger sammen med pladetektonik.
Lærers kommentar
Rigtig fin opgave du har skrevet. Du kommer godt omkring de forskellige emner.
Fine illustrationer.
Indhold
Pladetektonik
Jordskælvszoner
- Spredningszoner/konstruktiv pladerand
- Subuktionszoner/destruktiv pladerand
1. To oceanbundsplader glider mod hinanden
2. En oceanbundsplade og en kontinentplade glider mod hinanden
3. To kontinentplader glider mod hinanden
- Bevarende pladerande
Pladerande og vulkanisme
Hot-spots
Vulkanisme
- Basaltvulkanisme ved oceanryg (fig. 2.8)
- Andesit-/rhyolitvulkanisme ved destruktive pladerande (fig. 2.9)
Drivkræften bag det hele
Fordele og ulemper ved vulkanisme
Vulkanen Etna på Sicilien
Litteraturliste
Uddrag
Pladetektonik
Vores jord er mere levende end blot rotationen. Langt inde i jorden findes der stærke naturkræfter som er med til at skabe jordens overflade. Magma (varm stenmasse) vælter op fra flere tusinde kilometers dybde og skubber til lithosfærepladerne. Der vil opstå nedsynkning de steder hvor pladerne er tunge og kolde.
Når lithosfærepladerne er i bevægelse vil der opstå nogle spændinger som til sidst vil blive udløst i form af energi, lidt ligesom at trække en elastik fra hinanden. Den energi der bliver udløst vil føre til bl.a. jordskælv og vulkanisme, men samtidigt er lithosfærepladernes bevægelse nødvendig idet de bl.a. vedligeholder bjergkæderne. Vedligeholdelsen består i at pladebevægelserne skubber bjergkæderne et stykke opad når vinden har slebet toppen af. Hvis ikke lithosfærepladerne var i bevægelse ville alle bjerge blive slebet ned af vinden og resultatet bliver en glat jord. Hvis vi havde en glat jord uden niveauforskelle, ville der ikke være noget til at holde vandet tilbage fra oceanerne, hvilket vil resultere i at jorden vil være dækket af 2,5km vand.
På fig. 1.1 er de 10 største lithosfæreplader, navngivet og pilene angiver pladernes bevægelsesretning. Pladerne bevæger sig typisk kun få centimeter om året, nogle mere end andre. Pladerne er 200-300km tykke under kontinenterne og kun 5-100km under oceanerne. Den meste geologiske aktivitet sker ved pladerandene, dvs. der hvor pladerne mødes (de orange linjer på fig. 1.1)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
