Pladegrænser og Wilson Cyklus | Naturgeografi C
- STX 3.g
- Naturgeografi C
- 10
- 5
- 1400
Rapport: Pladegrænser og Wilson Cyklus | Naturgeografi C
Dette er en rapport om pladegrænser og Wilson Cyklus. Vi besvarer tre spørgsmål om pladegrænserne, hvor det sidste undersøger en Wilson Cyklus.
Lærers kommentar
Hej
En fin grundig opgave med mange fine detaljer. Du mangler at forklare noget mere detaljeret om de forskellige skift i pladegrænser, men jeg har angivet nogle ting. Ellers fint.
10
Lærers kommentarer og rettelser står løbende i dokumentet.
Indhold
1. Beskriv det mønster, som fremgår af figuren. Hvilken type pladegrænse, jordskælv og vulkanisme er der tale om? Kan man sige noget om pladebevægelserne i området?
2. Beskriv det mønster, som fremgår af figuren. Hvilken type pladegrænse, jordskælv og vulkanisme er der tale om? Kan man sige noget om pladebevægelserne i området?
3. En Wilson Cyklus er teorien om, at en pladegrænse gennemgår en udvikling fra åbningsfasen over flere faser til lukningsfasen igen omkring 500 mio. år senere! Beskriv og forklar det pladetektoniske forløb med fokus på overgangen til og dannelsen af de efterfølgende pladerande i de næste faser i Wilson Cyklusen. Hvor i processen befinder figurerne til hhv. spm. 1 og spm. 2 sig?
Uddrag
Figuren viser forskellige ting, den nederste del af figuren viser to konstruktive oceanbundsplader Man taler om en konstruktiv pladerand, som jo består af to plader, og den øverste del af figuren viser en graf over jordens magnetfelts varierende styrke.
Vi kan se at oceanbunden er blevet løftet op i en bule. Dette sker, da smeltet klippemateriale, magma, bevæger sig op gennem jordens skorpe og skubber oceanbundspladerne fra hinanden.
Magmaet stiger opad fordi at dets massefylde er lavere end de omgivende bjergarters. Det materiale, som magmaet møder på sin vej op gennem skorpen vil udsættes for en massiv opvarmning, smelte, og selv danne magma. Massefylden for magma er lavere end moderbjergartens massefylde og derfor vil den nye magma også stige opad. Til sidst vil oceanbundspladen sprække og gå i to dele, da den ikke kan modstå mere pres. Dette vil ske på samme måde, som når vi bøjer en pind mere og mere, og den til sidst brækker i to... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind