Piaget og den kognitive udvikling

Introduktion

Den schweiziske psykolog Jean Piaget (1896-1980) udviklede en faseteori, som lagde vægt på barnets kognitive udvikling. Piaget var altså især interesseret i, hvordan barnet over tid udviklede sine evner til at tænke. Piagets teori er baseret på en grundtanke om, at mennesket er et væsen, som helt naturligt er motiveret til at udforske sin omverden og opnå større og større forståelse af de ting, som omgiver det. 

I følge Piaget tilegner barnet sig viden gennem de to mekanismer assimilation og akkommodation. Du kan læse mere om disse begreber i kompendiet om Læring.  

De fire faser i den kognitive udvikling

Piagets faseteori inddeler barnets udvikling i fire faser, som er baseret på hvilket niveau af tænkning, som barnet er i stand til at udføre på forskellige tidspunkter i livet. I følge Piaget er de fire faser universelle, så selv børn fra helt forskellige kulturer gennemgår de samme faser på de samme tidspunkter.

Den senso-motoriske fase (0-2 år)

I denne fase udforsker barnet sin omverden ved hjælp af kroppen, og gradvist lærer det at udføre mere og mere komplicerede handlinger. Samtidig får barnet en forståelse af, hvordan verden reagerer på forskellige typer af handlinger, så det fx forstår at døre kan åbne sig, hvis man hiver i dem eller skubber til dem, eller at maden kun bliver på skeen, hvis man holder den nogenlunde vandret. 

I følge Piaget er det også i løbet af denne fase, at barnet udvikler objektpermanens. Objektpermanens betyder, at barnet bliver bevidst om at ting fortsat eksisterer, selvom tingen er uden for ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind