Othello - Analyse

  • STX 3.g
  • Dansk A
  • Ingen givet
  • 13
  • 5573
  • PDF

Othello - Analyse

Denne opgave er en analyse, fortolkning og diskussion af Shakespeares berømte skuespil "Othello". Opgaven kommer blandt andet ind på hvordan ondskab bruges og karakteriseres i skuespillet.

Uddrag

Indledning.
William Shakespeares ”Othello” er uden sammenligning det stykke, som bedst kan få mennesket til at reflektere over de ukendte sider af sig selv. Nok er vi bekendte med følelsen af jalousi, hævn og afmagt, men næppe i så stærk en grad som ses i ”Othello”. I stykket ses de følelser som vi dagligt må tolerere og tøjle, for ikke at tabe kontrollen over vores adfærd, men i Shakespeares verden, findes ingen tøjler. Derfor rejses der så mange spørgsmål om menneskets følelser i stykket, at publikum mærker en forvirring og frustration over det at være menneske. Frustrationen ligger i den afmagt vi føler, når vi ser vores ukendte sider påvirke vores handlinger.
En af de sider som er fremmede for de fleste er ondskaben. De færreste kender denne mørke side af sig selv, og måske er det netop derfor, at Shakespeare har valgt at gøre denne til det mest gennemgående tema i ”Othello”. I næsten hver en scene og hvert et akt ses ondskaben vride og sno sig omkring de medvirkende og medføre katastrofale følger. Det må indrømmes at denne ondskab fascinerer, og det er netop derfor at jeg har valgt at fokusere på ondskaben. Ved nøje gennemgang af stykket ser jeg det muligt at analysere den ondskab som ses i ”Othello”. Det er essentielt at undersøge hvordan ondskaben optræder og hos hvem. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den person, som hovedsageligt besidder den karakteristiske ondskab, er Jago. For at komme frem til målet med ondskaben, må det først undersøges, hvad baggrunden for hans ondskab er og ikke mindst, hvordan han anvender den i stykket – Er det en naturlig del af ham selv, eller bruges ondskaben som værktøj? Det er vigtigt for analysen af stykket, og ikke mindst ondskaben at undersøge, om der findes et modspil til ondskaben f.eks. i form af kærlighed, og om den ene er stærkere end den anden. Igennem analysen vil det være muligt at præsentere en fortolkning, som vil give et billede af, hvad Shakespeares formål med denne ondskab er. Et andet interessant aspekt er, om ”Othello” ligner de gamle græske tragedier, for hvis de samme elementer indgår, vil det bevise stykkets klassiske karakter. Med dette vil det være muligt at se, hvordan den græske tragedie forholder sig til ondskab, men hvad er ondskab? Følelser er svære at definere, og derfor vil denne opgave forsøge at belyse, hvad ondskaben i stykket er samt sammenligne denne med de definitioner af ondskab, som vedlægges som bilag. Ondskab er tydeligvis det vigtigste tema i William Shakespeares ”Othello”, da det viser os en side af mennesket, som alle bør kende sandheden af.

Udsigelsesanalyse
Stykkets udgangspunkt.
Hærføreren Othello har netop udnævnt sin tidligere regnemester, Michael Cassio, til at være sin nye løjtnant. Dette falder ikke i god jord hos hans underordnede Jago, som havde set sig passende til netop den stilling. Othello er dybt forelsket i sin nye hustru, Desdemona, som han har giftet sig med i al hemmelighed. Det skal nævnes, at Othello er morer og kæmper for bystaten Venedig. Othello får opgaven at bekæmpe den tyrkiske flåde i Middelhavet og derfor skal han udstationeres på Cypern.
...

Komposition.
”Othello” er bygget op som et traditionelt drama. Der er fem akter og ca. 3 scener i hvert akt. Første scene foregår i Venedig, og de følgende 4 udspilles på Cypern. Nogle analytikere hævder, at første akt er et stykke for sig selv, men Shakespeare adskiller blot første akt ved at optegne hovedlinjerne og præsenterer hoved-problematikken i stykket . Stykket er desuden traditionelt i den forstand, at stykket indeholder de fem hovedpunkter for en tragedie og følger den traditionelle spændingskurve for skuespil (se bilag 2).
...

Karakteristik af Jago.
Jago er, som titlen på stykket hævder, ikke hovedpersonen i stykket. Han er dog uden tvivl den person, som dominerer stykket – både når det kommer til indtrykket af Jago som rolle, men også i den forstand, at han dominerer de andre personer i stykket. Han fremtræder som antagonist i stykket, da han er heltens (Othello) direkte modstander. Jago er, som jeg nævnte tidligere, ikke blevet løjtnant trods hans store erfaring i krigsførelse. –Denne forfremmelse sker først, da Othello ser Jago som værende mere loyal end Cassio i III.3. I stedet blev han Othellos fenrik til fordel for Michael Cassio. Der bliver ikke lagt skjul på hans vrede, idet han gør nar af Michael Cassio i den første scene.
...

Karakteristik af Jago.
Jago er, som titlen på stykket hævder, ikke hovedpersonen i stykket. Han er dog uden tvivl den person, som dominerer stykket – både når det kommer til indtrykket af Jago som rolle, men også i den forstand, at han dominerer de andre personer i stykket. Han fremtræder som antagonist i stykket, da han er heltens (Othello) direkte modstander. Jago er, som jeg nævnte tidligere, ikke blevet løjtnant trods hans store erfaring i krigsførelse. –Denne forfremmelse sker først, da Othello ser Jago som værende mere loyal end Cassio i III.3. I stedet blev han Othellos fenrik til fordel for Michael Cassio. Der bliver ikke lagt skjul på hans vrede, idet han gør nar af Michael Cassio i den første scene.
...

Diskussion.
I Shakespeares ”Othello” har vi set en bestemt form for ondskab, nemlig den skjulte side, som så let kan komme til at dominere os, men det er essentielt at undersøge, hvad en anden definition lyder på, således vi kan se om ondskaben i ”Othello” adskiller sig fra den version som vi anvender i dagligdagen. Til dette inddrages ”Evil, human” (bilag 1). I denne tekst redegør Keith Ward for ondskaben hos mennesket, men det er ikke kun een, men seks aspekter som præsenteres. Ifølge Warthend selv er det en mangel på moral, og ikke et konkret valg truffet at den individuelle (1). Der refereres til F. Hutchson og J. Butler, som er af den overbevisning, at ondskaben handler om valg og om den måde, disse valg opnås på(2). I teologisk sammenhæng, kræver ondskaben modstand, i form af noget religiøst, således ondskaben ikke dominerer. Med dette skal det altså forstås, at ondskab er en tæmmet del af mennesket(3). Teksten sætter også problematikken op i metafysisk sammenhæng(4). Her eksisterer spørgsmålet i tre sammenhænge: den første nægter at der findes en ond side(4A); den anden, at ondskab er nødvendig for netop at understrege det gode(4B); og endelig den tredje påpeger, at det onde ganske enkelt er den negative side af det gode, hvilket må forstås på den måde, at det gode og det onde eksisterer som en duellerende helhed og ikke som to separate ”poler” (4C).
... Køb adgang for at læse mere

Othello - Analyse

[15]
Bedømmelser
  • 05-10-2010
    God og gennemgående opgave. God inspiration til selv at analysere. Kan godt lide opsætningen: overskuelig og ligetil
  • 17-06-2010
    god, fin og inspirerende opgave. ok omfattende og brug af stoffet+teksten
  • 27-04-2017
    Meget fint!! Det var en god inspiration
  • 03-03-2013
    Givet af 3.g'er på STX
    Fantastisk stykke arbejde