SSO om Ondskab og romanen "Undtagelsen"

Større skriftlig opgave om ondskab med udgangspunkt i romanen "Undtagelsen" af Christian Jungersen.

Opgaven er en gældende eksamens opgave - der på den gamle reform gik under betegnelsen Større Skriftlig Opgave.

Indledning:
I min opgave vil mit særlige fokus være omkring temaet 'Ondskab'. Jeg vil indlede med et redegørende teoriafsnit hvor jeg belyser ondskabens psykologiske mekanismer fra en teoretisk vinkel. Dette afsnit har været relevant for at kunne lave en mere dybdegående analyse af romanen. Desuden vil jeg undervejs i min opgave henvise til de begreber jeg forklarer i teoriafsnittet.
Efterfølgende vil jeg give en analyse og fortolkning af 'Undtagelsen', hvor jeg redegør for kompositionen, samt giver en karakteristik af de fire kvindelige hovedpersoner og miljøet de arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Ved at få kendskab til bogens personer og måden 'Undtagelsen' er bygget op på, kan man bedre forstå de psykologiske mekanismer der spiller ind og får mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger.
Derefter vil jeg, med udgangspunkt i nogle interviews med Christian Jungersen, redegøre for hans fremstilling af og syn på ondskab. For at afslutte min analyse giver jeg nogle bud på de forskellige temaer og budskaber der forekommer i romanen.
Afslutningsvis vil jeg diskutere ondskab, som den fremstilles i 'Undtagelsen' ved at inddrage filmene ”Brødre” af Susanne Bier, ”Dogville” af Lars von Trier og tv-udsendelsen ”Lydighedens Dilemma” af Poul Martinsen.

Lærers kommentar

Karakteren var 13. Det var første gang min lærer havde givet et 13 tal ved en større skriftlig opgave. Hun og sensor var helt enige.

Indhold

Indledning
Teorier om ondskab
Analyse og fortolkning af Undtagelsen
-Kompositon
-Miljø
-Personkarakteristikker
Forfatterens syn på ondskab
Tema og budskab
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Teorier om ondskab
Forskere, teologer, filosoffer og psykologer har gennem århundreder forsøgt at finde årsagen til ondskabsfuld adfærd og mange teorier er opstået undervejs. 'Ondskab' er et svært definerbart begreb, fordi der er flere ting der afgør, hvornår man kan kalde en handling ondskabsfuld. I fagbogen ”Ondskabens psykologi” har forfatterne forsøgt at definere begrebet, ved at sammenfatte forskellige forskeres syn på ondskab.
”Forsøgsvist kan man afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder og hvis formål det er, at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem det går ud over.”
Man har i mange år forsøgt at afgrænse de mennesker, der involverer sig i udførelsen af ondskabsfulde handlinger som psykopater og sociale afvigere. Denne afgrænsning ville måske gøre det lettere for menneskeheden at forstå, hvorfor der sker så frygtelige ting rundt omkring i verden. Men faktum er, at det lige så vel kan være helt almindelige og normale mennesker, der begår grusomheder.
I 1920'erne forsøgte mange psykologer at afgøre, om ondskab er medfødt eller tillært. Psykoanalytikeren Sigmund Freud (1856-1939) var bl.a. tilhænger af et deterministisk menneskesyn, hvor menneskets handlinger er fastlagt fra start til slut og hvor mennesket ikke har en fri vilje og derved ikke kan stilles til ansvar. Ud fra Freuds vurdering (1915) bliver vi styret af vores urinstinkt, og derfor er mennesket fra naturens hånd ond. Ydermere mente flere psykologer, som var tilhængere af det deterministiske menneskesyn, at det enkelte individ bliver påvirket af det miljø det befinder sig i. Derved er mennesket ikke selv herre over hvordan det tager form... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind