Titlen har flere betydninger
Romanens titel, Ondskaben, har flere betydninger. Dels siger det noget om forholdet mellem bogens personer. Konkret ondskab er den altovervejende drivkraft i mange af relationerne. Såvel på Stjärnsberg som i Eriks familie.
Titlen peger også på, at Erik til at begynde med beskyldes for at være ondskaben selv.
– Du er ondskaben selv, og mennesker som dig må tilintetgøres! brølede rektor.
Ordene sprang frem og tilbage i hans hoved som fangne småfugle. Han kunne ikke længere tydeligt høre, hvad rektor råbte. Det hele gik ud på, at han skulle tvinges ud af skolen samme dag med slet i opførsel, og at rektor personligt skulle advare sine kolleger på andre statsskoler i byen, så ingen anden skole skulle blive udsat for den samme moralske ødelæggelse som statsskolen.
[...] “Du er ondskaben selv, og mennesker som dig må tilintetgøres!”, drønede det igen og igen i hovedet på ham. Göran havde indrømmet alt og givet ham skylden. De havde alle løjet om, hvad de sagde ved forhørene. Det havde været hans venner.
Rektor råber ikke, at Erik udfører onde handlinger. Han udbryder i stedet, at Erik er ond. Men Erik har tydeligt ondskaben i sig, hvilket afspejles af hans brutale brug af vold.
Senere står det dog klart, at Eriks ondskab skyldes stedfarens mishandling af ham. Derfor virker det også helt retfærdigt, da Erik i slutningen retter rektorens ord mod sin stedfar...