Noter til Eksamen i Biologi C

  • HF 1. år
  • Biologi C
  • Ingen givet
  • 34
  • 13201
  • Word2003

Noter til Eksamen i Biologi C

Dette er en række noter til eksamen i biologi C. Vi kommer omkring de store emner i biologi C, som kan ses nedenunder.

Noterne er skrevet i 2001, og kan dermed indeholde pensum, som ikke er gældende længere.

Noter til Genetik og Gen-etik af Vagn Juhl Larsen og Søren Mark.

Indhold

Molekylær genetik 3
DNA 3
Proteinsyntesen 4
Den klassiske genetik 4
Genetiske grundbegreber 4
Mendels 1. lov 6
Mendels 2. lov 6
Monohybrid krydsning 6
Nedarvning af køn 6
Lethalgener 7
Mulitible alleler 7
Genetiske sygdomme 7
Dominant arvning 7
Huntingdons chorea 7
Recessiv nedarvning 8
Cystisk fibrose 8
Kønsbundet nedarvning 8
Hæmofili 8
Sukkesyge 8
Ungdomsdiabetes 9
Alderdomsdiabetes 9
Komplikationer 9
Behandling 9
Genteknologi 9
Gensplejsning 9
Gensplejsning af mikroorganismer 10
Teknikken 10
Anvendelse af gensplejsede mikroorganismer 10
Gensplejsning af planter 11
Kvælstof-selvforsynende planter 11
Ukrudtsmiddel-resistente planter 11
Gensplejsning af dyr 11
Genterapi 11
Genterapi på kønsceller eller befrugtede æg 12
Cellen 12
Cellemembran og transportprocesser 12
Passiv transport 12
Diffusion 13
Faciliteret diffusion 13
Aktiv transport 13
Osmose 13
Cellekernen 13
Mitokondrier 13
Grønkorn 14
Celledeling 14
Mitose 14
Meiose 14
Kromosom – og hormonforandringer 15
Årsag til kromosomdefekter 15
Kromosomanalyser 15
Fostervandsprøver 15
Moderkageprøve 15
Risiko 16
Scanning med ultralyd 16
AFP 16
Anvendelse af fosterdiagnostik 16
Kromosomafvigelser 16
Medfødte stofskiftesygdomme 17
Oversigt over afvigelser på kromosomerne 17
Fysiologi 17
Salmonellainfektion 17
Kost og sygdom 18
Dødelighedsmønstre 18
Kosten 18
Kost og fordøjelse 19
Kulhydrater 19
Monosakkarider 19
Dissakkarider 20
Polysakkarider 20
Proteiner 20
Fedtstoffer 20
Vitaminer, mineraler og vand 20
Fordøjelsen 21
Mad 21
Energibehov 22
Mad og motion 22
Underernæring og overernæring 22
Kost og sygdomme 23
Sukkersyge 23
Allergi 23
Spiseforstyrrelser 24
Kredsløbet 24
Blodets kredsløb er et tostrenget system: 25
Hjertet 25
Puls og blodtryk 25
Derfor taler man om to blodtryk: 25
Blodets sammensætning 26
Der findes 3 slags blodceller: 26
Røde blodlegemer 26
Hvide blodlegemer 26
Blodpladerne 26
Lymfesystemet 26
Åndedræt 27
Luftvejene 27
Lungerne 27
Vejrtrækning 27
Udveksling af luftarter 27
Muskelsystemet 27
Muskeltyper 28
Energiforhold 28
Motion og idræt 28
Økologi 29
Planterne 29
Planteæderne 29
Rovdyr 30
Nedbryderne 30
Fødekæde 30
Abiotiske faktorer 30
Jord 30
Luft 31
Vand 31
Stofkredsløb 31
Kvælstofkredsløbet 31
Kvælstofbindingen 31
Denitrikation 32
Kunstgødning 32
Næringssaltbelastningen 33
Landbrug 33

Uddrag

Watson og Crick fandt i 1953 frem til opbygningen af DNA og der findes 6 grundelementer i DNA: deoxyribose, som er en sukkerart, fosforsyre og de fire baser, guanin, cytosin, thymin og adenin. Grundelementerne er bundet sammen i såkaldte nucleotider der består af fosforsyre, deoxyribose og én af baserne. Der er således tale om 4 forskellige nucleotider som er Dna’ets byggesten da de udgør skelettet i den såkaldte dobbeltspiral som er karakteristisk for DNA. Spiralens to sider består skiftevis af fosforsyre og deoxyribose og siderne er bundet sammen af to baser ligesom trinene i en stige. Baserne passer kun sammen på én ganske bestemt måde; adenin sidder altid overfor thymin og guanin altid overfor cytosin. ( = den genetiske kode)

En mindre del af et kromosom kaldes for et gen og det koder for én bestemt arveegenskab. Et gen består af:
- et stykke DNA der ofte indeholder adskillige tusinde basepar. Det er rækkefølgen af baserne på den ene DNA-streng som bestemmer hvilken arveegenskab der er indeholdt i genet.

Tre og tre sammen koder baserne for en aminosyre som er byggestenen i proteiner der i kroppen enten fungerer som enzymer eller indgår i vævene fx musklerne.
Tre DNA-baser kaldtes for en triplet eller en kodon. Ét bestemt gens mange tripletter bestemmer således sammensætningen af ét bestemt protein idet tripletterne afgør rækkefølgen af aminosyrer i proteinet. Fire forskellige baser kan kombineres i tripletter på 64 forskellige måder. Der er således 64 bogstaver i arveegenskabernes alfabet.
Vores arveegenskaber kommer altså til udtryk ved at der dannes forskellige proteiner som virker på forskellige måder i kroppen. Koden til proteindannelsen ligger gemt i genernes tripletter hvorimod selve proteindannelsen (proteinsyntesen) forgår på nogle små organeller i cellernes cytoplasma – på ribosomerne... Køb adgang for at læse mere

Noter til Eksamen i Biologi C

[235]
Bedømmelser
  • 12-10-2001
    Meget omfattende og meget gode notater
  • 28-11-2001
    Tak du gav mig 10 til eksamen!
  • 29-01-2017
    fin , kan godt bruges
  • 03-01-2017
    Givet af HFe-elev på 1. år
    Jeg synes, at det er super godt. :)