Nat i electri-city og Supernova - Analyse

  • STX 1.g
  • Dansk A
  • 12
  • 12
  • 4961
  • PDF

Nat i electri-city og Supernova - Analyse

Med denne større opgave i Dansk får du inspiration til, hvordan du kan lave en analyse af Michael Strunges digtsamlinger "SKRIGERNE" (1980) og "Verdenssøn" (1985), hvoraf den sidste blev skrevet under pseudonymet Simon Lack. Der tages udgangspunkt i digtene "Nat i Electri-city" og "Supernova", der analyseres og fortolkes med henblik på vise, hvordan Strunges stil forandrer sig i løbet af hans forfatterskab.

Studienets kommentar

En meget flot og gennemarbejdet opgave, som er skrevet i et flydende og stort set fejlfrit sprog. Eleven kommer vidt omkring, og fortolkningerne er på et meget højt niveau. Dog kunne udviklingen i Strunges forfatterskab være beskrevet endnu mere indgående.

Indhold

Indledning
Analyse
SKRIGERNE
NAT I ELECTRI-CITY 1979.
Analyse
NAT I ELECTRI-CITY 1979.
Fortolkning
Analyse
Verdenssøn
Supernova
Analyse
Perspektivering
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Indledning
Michael Strunge var en af 80'ernes mest populære forfattere. Han blev kun 27 år, men formåede alligevel at blive en af de fineste lyrikere i vor tid, og tilmed også en velkendt debattør og kritiker. Han led under en række psykiske problemer, men var dog meget åben omkring dette og talte ofte om dem med en vis selvironi. Han fortalte uden at skamme sig om de mange selvmordsforsøg og skøre oplevelser, som han havde under manien. Hans åbenhed og unormale måde at opføre sig på, mener jeg var medvirkende årsag til, at han blev så populær. Han var så anderledes og viste sider af sin personlighed i sine digte, som man ikke var vant til at se fra 70'er-kulturen og andre etablerede navne. Det er samtidig også nogle af grundene til, at jeg i denne opgave har valgt at skrive netop om Michael Strunge.

Det, som jeg primært vil prøve at finde ud af, er, hvordan og hvorfor Michael Strunge ændrede sin stil fra den første digtsamling til den sidste, og dermed finde ud af, om der var en sammenhæng mellem specielle begivenheder eller perioder i hans liv, og det overvejende tema i digtene fra de to værker, som jeg har valgt at tage udgangspunkt i. Da han ikke kun sad ved sit skrivebord og skrev, men også i starten af sit forfatterskab deltog aktivt i forskellige aktioner for bl.a. punkbevægelsen, mener jeg at det også vil være relevant at prøve at finde frem til hans opfattelse af samfundet, og ligeledes hvordan dette kommer til udtryk i hans poesi.

For at kunne svare på spørgsmålene, som jeg stiller i min problemformulering, uden at mit grundlag for konklusion bliver for lille og utroværdigt, har jeg valgt at tage udgangspunkt i to hele digtsamlinger, nemlig SKRIGERNE og Verdenssøn. Da det ikke er muligt at gå i dybden med alle digtene derfra, har jeg udvalgt et digt fra hver samling: Navnløs fra Verdenssøn og NAT I ELECTRI-CITY 1979 fra SKRIGERNE. Jeg mener at disse digte repræsenterer hans stil i henholdsvis begyndelsen og ved afslutningen på hans alt for korte forfatterskab.

SKRIGERNE Michael Strunge udkom i 1980 med to vidt forskellige digtsamlinger: SKRIGERNE og Fremtidsminder, hvoraf SKRIGERNE er den, der bærer mest præg af at være skrevet under hans tid som aktiv deltager i aktioner med punkere og bz'ere. Han indleder digtsamlingen med et citat fra forsangeren fra Sex Pistols, Johnny Rotten: ”WE MEAN IT, MAAAAN!”, og så mener jeg, at læseren allerede der, har forstået hvad det handler om – nemlig fremhævelse af de oprørere, som prøver at gøre op med den fremherskende kultur og bevare drømmen om frihed og sande, humanistiske værdier. SKRIGERNE, som er en yderst rå og samfundsfikseret digtsamling, indeholder digte, der vel bedst kan defineres som vrængende punkdigte, da de sætter spørgsmålstegn ved samfundets opbygning. Ordvalget er meget destruktivt og negativt ladet. Digtene er en slags knækprosa uden nogen synlig lyrisk form eller struktur og med meget få læsepauser i form af punktummer og kommaer... Køb adgang for at læse mere

Nat i electri-city og Supernova - Analyse

[13]
Bedømmelser
  • 17-03-2005
    udemærket opg.
  • 07-06-2011
    Ikke så meget om strunge, mere analyser af hans værker
  • 08-03-2010
    det var virkelig godt lavet! Bare jeg var så god..
  • 29-10-2003
    opgaven indeholder også analyse af digtsamlingen: skrigene.