[0]

Nyheds­formidling

I denne vejledning kan du få hjælp til at arbejde med nyhedsformidling, uanset hvilket format nyhederne bliver bragt i (fx nyhedsartikler, TV-nyheder, og nyhedsopslag på sociale medier). Vejledningen er især skrevet til Dansk, men mange af pointerne kan være relevante, hvis du arbejder med nyhedsmedier i Mediefag eller Engelsk.

Indhold:

Hvis du specifikt skal analysere en nyhedsartikel, kan du bruge vores vejledning til analyse af nyhedsartikel

Her kan du læse et uddrag fra vejledningen.

Nyhedsindslag på TV anvender normalt ikke filmiske virkemidler i samme grad som fx fiktionsfilm eller dokumentarfilm, men der er alligevel et par virkemidler, som ofte er gode at være opmærksomme på.

På lydsiden kan du fx være opmærksom på, hvorvidt der bliver anvendt en journalistisk voice-over til at ledsage de enkelte klip. Herunder kan du overveje, hvordan voice-overen passer sammen med de billeder, som man har valgt at illustrere nyheden med. Som nævnt ovenfor, kan det desuden være relevant at inddrage eventuelle sproglige virkemidler, som bliver anvendt i journalistens voice-over. 

Du kan undersøge indslagets brug af billedbeskæring. Du kan fx overveje, om der er brugt nærbilleder til interviews med de involverede parter for at give modtageren en større mulighed for at leve sig ind i deres følelser. Eller om der er brugt supertotal for at give modtagerne et overblik over det område, som nyhedshistorien foregår i. Du kan desuden inddrage pointer om brug af kameraføring og kameravinkler. Fx kan brug af fugle- og frøperspektiv påvirke modtagerens indtryk af de enkelte billeder, hvilket måske kan pege på, at afsenderen vil præsentere en særlig vinkel på emnet.

Klipningen af nyhedsindslaget kan være relevant at inddrage, hvis den bidrager til at skabe nogle bestemte sammenhænge i historien for seeren. Forestil dig fx et nyhedsindslag med et interview med lederen af et flygtningecenter, som insisterer på, at forholdene på centret er rigtig gode. Hvis der så direkte efter klippes til billeder fra centret, som viser tydeligt dårlige forhold, så kan det bidrage til at stille centerlederen i et negativt lys. Denne form for strategisk klipning kan ofte afsløre en særlig vinkel på emnet.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Nyhedsformidling

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.