Novelle: Papir

Uddrag

Papir. Tyndt, hvidt, tomt, og ubetydeligt. Det var det jeg var, intet andet end et stykke papir. Der lå jeg på gulvet endnu engang. Nu var det sket igen. Er det rigtig eller forkert? Hvad er snart rigtig og forkert mere. Har alle en hemmelighed ligesom mig? En man aldrig må fortælle til en anden sjæl. Men hvorfor må man ikke det? Hvis alle har det ligesom mig, hvis det er så normalt. Jeg siger det ikke til nogen, jeg tør ikke.

Jeg kom hjem fra skole. Jeg var glad, for det havde været en god dag. Jeg løb ind i stuen for at finde far, men han var der ikke. Det var han aldrig. Hun sad der, kiggede på mig og smilede mens hun kaldte mig hen til hende. Hun kyssede mig og lod sin hånd glide langsomt ned af min ryg. Imens det skete greb angsten mig igen og jeg stivnede. Hun tog mig i hånden og førte mig op på badeværelset. Jeg skulle have et bad, inden vi skulle af sted. Jeg fik ikke selv lov til at tage tøjet af. Jeg var en stor pige nu, og jeg kunne sagtens selv, men det mente hun ikke. Mens vandet løb ned over min krop betragtede hun mig, og holdt øje med hver eneste lille bevægelse jeg gjorde. Jeg er ikke god til at vaske mig. Hun siger altid, at jeg aldrig får vasket ordentlig de vigtige steder, så der hjælper hun til. Det er ikke rart. Jeg kan ikke lide vand. Da jeg var mindre, sagde min far altid at jeg var en rigtig vandhund. Jeg plaskede rundt i strandvandet og hyggede mig. Men jeg kan ikke lide vand mere.
Nu var jeg endelig færdig. Jeg skulle have en rød kjole på. Den strammede, og jeg havde ikke lyst til at have den på, men jeg sagde ikke noget. Da vi havde sat os ud i bilen og kørte af sted, så jeg de andre børn lege udenfor. En af drengene fra min klasse spillede fodbold med sin far. En af de andre piger på vejen sad og legede med sine dukker på et tæppe, mens hendes mor kom ud med smurte... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind