Styreformer

De politiske styreformer i antikken var grundlæggende af tre typer: Eneherredømme som fx det romerske kejserdømme, fåtalsstyre som fx Spartas oligarki og folkestyre som Athens demokrati.

Eneherredømme kunne være monarki, tyranni eller kejserdømme. Fåtalsstyre kunne være oligarki eller aristokrati. Folkestyre er lig med demokrati.

Du kan finde uddybende hjælp til styreformerne i Grækenland og Romerriget i antikken:

Uddrag fra indholdet om styreformer i antikken:

Tyranni, kongedømme, kejserdømme (eneherredømme)

Tyranni betyder ‘eneherredømme’.
Det er ikke præcis det samme som kongedømme (monarki), for tyrannen kan være en almindelig borger, som folket bakker op om.
Tyranni er oprindeligt ikke et negativt begreb. Men det blev det efter den såkaldte tyran-tid, som var ca. 650-500 f.Kr. i Grækenland:
- I begyndelsen havde mange af tyrannerne i de græske bystater opbakning fra folket.
- Efterhånden blev tyrannerne grusomme ledere, der kun kæmpede for at bevare deres egen magt. Da gjorde folket og adelen oprør.
- Ofte forsøgte tyrannerne at gøre magten arvelig fra far til søn som i et kongedømme, men tyran-slægterne holdt ikke længe.
I et kongedømme (monarki) er enemagten enten nedarvet fra far til søn, eller ...