Noter til Samfundsfag C bogen (trojka)

  • HHX 3. år
  • Samfundsfag C
  • Ingen givet
  • 35
  • 11538
  • Word2007

Noter til Samfundsfag C bogen (trojka)

Opgaven indeholder noter til kapitel 2-23 i bogen Samfundsfag C - af Hans Henrik Jacobsen fra Trojka .

Indhold

Kap. 2 Samfundsvidenskabelig metode 6
Kildekritik 6
Kvalitativ metode 6
Kvantitativ metode 6
Kap. 3 Familien og hverdagen 6
Familien historisk 6
Forhandlingerne i det moderne samfund 7
Lars Denciks fire familietyper 7
Liselotte Lyngsø's bud på fire nye familietyper i fremtiden 7
Familiens funktioner 7
Kap. 4 Socialisering 7
Sociologi? 7
Teoretikere 8
Det senmoderne samfund 8
Den biologiske og sociale arv og mønsterbrydere 9
Opdragelsesmetoder 9
Sommerfuglemodellen 9
Karakteristika ved nutidens ungdom 9
Kap. 5 Opdeling af danskerne 10
Karl Marx's opdeling af samfundet ?????? 10
Socialforskningsinstituttets opdeling af danskerne i 1960'erne 10
Thomas Højrups fem livsformer fra 1980'erne 11
Henrik Dahls Minerva-model fra 1990'erne 11
Lars Olsen og vores ”fem-sjette-dels samfund” 11
Kap. 6 Indvandrere og udlændinge i Danmark 11
Indvandringens historie 11
Begreber 12
Push and pull-faktorer for indvandring 12
Assimilering, segregation og positiv integration 12
Øvrige karakteristika ved indvandrere 12
Udlændingepolitikken efter 2002 12
Indvandringens konsekvenser s. 78-79 13
Kap. 7 Dansk kultur i en globaliseret verden 13
Kultur? 13
Danskheden historisk og karakteristika 13
Gestelands kulturtanker/kulturforskelle 13
Hofstedes kulturteorier 13
Kap. 8 Demokratiet 14
Demokrati og andre styreformer 14
Grundloven 14
De syv borgerlige rettigheder 14
De fire borgerlige pligter 14
Kap. 9 Statsmagtens tredeling 15
Statsmagtens tredeling. Hvad er den udøvende, lovgivende og dømmende magt? 15
En politikers arbejdsområder 15
En lovs tre faser 15
Kontrol med regeringen/Parlamentarisme 15
Regeringstyper 15
Antal folketingsmedlemmer 16
Danske regeringer sidste 20 år 16
Fordele ved regeringsmagten 16
Regioner og kommuner 16
Strukturreformen/decentralisering 17
Kap. 10 Kriminalitet 17
Domstolenes opbygning 17
Straftyper 17
Årsager til at begå kriminalitet 17
Årsager til at straffe kriminelle 17
Kriminalitets- og strafudviklingen 17
Kap. 11. Ideologier og partier 18
Hvad er en ideologi? 18
Hovedideologierne og de tilhørende danske partier 18
Øvrige danske partier 19
Hvem er i regering, hvem er støtteparti og hvem er opposition 19
Kap. 12 De politiske partier 19
Et partis opgave og organisering 19
Partiernes indbyrdes placering: værdipolitik og økonomisk politik (venstre-højre) 20
Catch-all partier 20
Mig-politik 20
Enkeltsagspolitik 20
Interesseorganisationernes indflydelse 20
Kap. 13 Mediernes rolle i demokratiet 20
Medietyper 20
Avisernes politiske holdning 20
Medieforbrug og Minerva-modellen 21
Referencemodellen 21
Den fjerde statsmagt 22
Kap. 14 Økonomiske mål 22
De fem samfundsøkonomiske målbare mål og de to ikke-målbare mål. Hav styr på indholdet af de syv mål. 22
Mål konflikter 22
Markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi 23
Kap. 15 Det økonomiske kredsløb 23
Det økonomiske kredsløb. Hvordan hænger det sammen? 23
Sektorer i det økonomiske kredsløb 24
Kap. 16 Arbejdsmarkedet 24
Hvad er arbejdsstyrken og dens udvikling (ældrebyrde)? 24
Udviklingen af arbejdsstyrken i de tre hovederhverv: primær, sekundær og tertiær 24
Erhvervsfrekvens 24
Arbejdsløshedens udvikling 24
Den danske model 25
Flexicuity 25
Kap. 17 Velfærdssamfundet 25
Aktørerne i velfærdssamfundet 25
Tre velfærdsmodeller: universelle, arbejdsmarkedsbaserede og residuale 25
Den offentlige sektors opgaver 26
Skattesystemet og skattereformen 26
Udfordringerne for den danske velfærdsmodel 27
Kap. 18 Globalisering 27
Hvad er globalisering? 27
Typer af globalisering 27
Globaliseringens historie 27
Årsager til globaliseringen 28
Udflytning og outsourcing 28
Positive og negative konsekvenser af globaliseringen 28
Finanskrisen 2008 29
BRIK-landene 29
Kap. 19 Verdenshandel 30
Udviklingen i verdenshandlen 30
Tigerøkonomier 30
Danmarks udenrigshandel: varer og lande 30
Betalingsbalancen og handelsbalancen 31
Euroen og Danmark i forhold til denne (ERM2) 32
Kap. 20 Ressourcer og miljø 33
Naturgivne ressourcer: engangs- og vedvarende ressourcer 33
Typer globale miljøproblemer 33
Konsekvenser af miljøproblemer 33
Udfordringer for miljøet 33
Kap. 21 Styring af økonomien – økonomisk politik 33
Finanspolitik 33
Pengepolitik 34
Hvornår lempelig og stram finanspolitik og pengepolitik? 34
Indkomstpolitik 34
Arbejdsmarkedspolitik 34
Erhvervspolitik 34
Handelspolitik 34
Valutapolitik 34
Kap. 22 Danmark i EU 35
Hvorfor EF? 35
EU's historie (det vigtigste) 35
EU's institutioner 35
Beslutningsprocessen 38
Kvalificeret flertal 38
Hvorfor udvidelse i 2004? 39
Tyrkiet og EU 39
De fire danske forbehold 39
De vigtigste traktater 39
Det indre marked 39
Lissabon-traktaten 39
EU's budget 40
Landbrugspolitikken 40
EU's fremtid 40
Kap. 23 Danmark og det internationale system 1945-2010 40
Det internationale system 1945-1990 40
Det bipolare system 40
Den kolde krig 40
FN 41
Danmark i det internationale system 1945-1990 41
NATO 41
Den kolde krigs afslutning 41
Unipolariteten 42
Danmark i det internationale system efter 1990 42
11. sep. 2001 42
Bush-doktrinen 42
Årsager til krigen mod Irak i 2003 43
EU og USA's sikkerhedspolitik (forskelle) 43
Danmark og Irak-krigen 43
Danmark og Afghanistan 43
Den nye verdensorden 44
Fukuyama (står ikke i bogen – søg selv information eller se noter fra tavlen) ”The end og history and the last man” 44
Huntington ”The Clash of Civilizations” 44

Uddrag

Kap. 2 Samfundsvidenskabelig metode
Kildekritik
 Det handler om at kunne sortere og vurdere de data og informationer som anvendes, når man beskæftiger sig med samfundsfaglige områder.

 Officielle institutioner som fx Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik, Nationalbanken, SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd), Det Økonomiske Råd m.fl.

 OECD, WTO og FN's forskellige organisationer er nogle få blandt mange gode internationale databaser, og kan altid bruges med større vægt end politikernes synspunkter og privatpersoners udsagn i læserbreve i dagbladene.
Kvalitativ metode
 Det er den klassiske måde at undersøge en problemstilling på. Man kan fx tage udgangspunkt i nogle statistiske data, der indeholder en mængde konkrete data fx fra Danmarks statistik, Sundhedsstyrelsen eller tilsvarende institutioner.

 Kvantitativ metode bruges også i Humaniora (studier):
Dansk, sprog, historie, filosofi.

 Noget af det der kendetegner den kvantitative metode er:
 God til at generalisere
 Kan ikke gå i dybden
Kvantitativ metode
 Det handler ikke om statistiske sammenligninger, men en metode om fordybelse, hvor spørgsmålene og emnet er bredt. Fx er det man ønsker at finde ud af, er hvordan den enkelte person opfatter et emne.

 Det er sværere at bearbejde en kvalitativ undersøgelse, men man kan ligeledes opnå nogle dybdegående svar, der kan indeholde begrundelser og argumenter.

 Kvalitativ metode bruges også i samfundsvidenskab:
Samfundsfag, IØ, psykologi, sociologi, statskundskab, jura, historie

 Nogle af de ting der kendetegner den kvalitative metode er:
 Man går i dybden med detaljer
 Man generaliserer ikke.
Kap. 3 Familien og hverdagen
Familien historisk
 Landbrugssamfundets familie
 Landbrugsfamilien
 Hele familien arbejder (manden i marken, konen i huset, børnene hjælper til)
 Ægteskab er en foranstaltning/ingen skilsmisser
 De får mange børn.

 Husmoderfamilien i industrisamfundet
 Husmoderfamilien
 Manden arbejder på fabrik
 Moderen er i hjemmet og opdrager børnene
 Man vælger selv ægtefælle... Køb adgang for at læse mere

Noter til Samfundsfag C bogen (trojka)

[4]
Bedømmelser
  • 07-06-2013
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
    Indenholder alle kapitler! Gode noter
  • 22-04-2014
    asdfasdfasdfasdfasdfasfasf
  • 12-11-2014
    God opgave, hjalp mig meget (Y)
  • 16-06-2013
    Givet af Studerende på 5. år
    gode og fyldestgørende