Her kan du se et uddrag af noterne om tal og intervaller:
Intervaller
Vi benytter kantede parenteser/klammer ("[" og "]") til at notere intervaller, fx [1;8]. Et interval er en mængde af reelle tal, der ligger mellem to værdier, fx er [1;8] mængden af alle reelle tal mellem 1 og 8.
Tallene mellem parenteserne er intervallets endepunkter.
Det venstre endepunkt er altid mindre end det højre endepunkt.
-∞ og ∞ kan være endepunkter i et interval, fx [3;∞[.
Intervallets endepunkter kan være med i intervallet eller være udenfor. Parentesernes retning angiver, om endepunkterne ligger i intervallet.
Hvis et endepunkt ligger i intervallet, så vender vi parentesen mod tallet, fx [-3;2].
Hvis et endepunkt ikke ligger i intervallet, så vender vi parentesen væk fra tallet, fx ]-3;2[.
Parentesen vender altid væk fra -∞ og ∞, fx ]-∞,2[ eller [3,∞[.
Et interval kan markeres på en tallinje ved at tegne et linjestykke eller en halvlinje. Når et endepunkt ligger i intervallet, så markerer vi endepunktet med "●". Når endepunktet ikke ligger i intervallet, så bruger vi "○". Linjestykkerne herunder svarer til intervallerne...
Her kan du se et uddrag af noterne om regnearternes hierarki og regneregler:
Eksponentiel notation
Eksponentiel notation er notation på formen b · 10a, hvor a er et heltal, og b er et decimaltal med netop ét ciffer foran kommaet. Cifferet foran kommaet skal være fra 1 til 9, dvs. at cifferet foran kommaet ikke må være 0.
Eksponentiel notation bruges ofte til at angive meget små eller meget store tal, fx ...
Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.
Få adgang til hele Webbogen.
Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.
