Boganmeldelse af Ned til Hundene

  • STX 3.g
  • Dansk A
  • 10
  • 4
  • 3571
  • PDF

Romananalyse: Boganmeldelse af Ned til Hundene

En analyse og anmeldelse af Helle Helles roman "Ned til Hundene", med perspektivering til Herman Bang i henhold til skrivestil.

Studienets kommentar

En god og velskrevet opgave, der især går i dybden med hovedpersonens udvikling og den åbne slutning på romanen. Til slut foretages en perspektivering til Herman Bang, der ligeledes skrev minimalistisk prosa.

Uddrag

Vi lever i et moderne samfund med meget stor variation indenfor litteraturens kunst. Der bliver skrevet bøger om alt fra romantiske dramaer om ulykkelig kærlighed til underholdende krimier om forbrydere og mordere til overnaturlige eventyr om uvirkelige væsner. Befolkningens ønske er ofte bøger om spændende dilemmaer, hvor der er fart over feltet. I dette litteraturrace bliver de stille eksistenser meget nemt overset og glemt. Helle Helle er dog forfatterinden, der formår at fange øjeblikkenes glimt og fortælle en så jordnær og realistisk fortælling om de stille eksistenser i Danmark, og menneskets følelse af at være tømt for mening og udtryks-kraft, at romanens figurer bliver som levende i ens bevidsthed og derfor aldrig glemmes.

Romanen ”Ned til hundene” er skrevet af Helle Helle, der er en dansk forfatterinde på 43 år. Den er udgivet af forlaget ”Samleren” sidst i 2008, hvor bogen blev modtaget med flot kritik fra stort set alle anmelderne. Værket er minimalistisk hverdagsprosa om en kvindelig hovedpersons møde med fremmede mennesker i en lille, sydsjællandsk provinsby, der ligger langt væk fra alting. Handlingsforløbet er meget langsomt fremad-gående – nærmest stillestående – og det meste sker mellem linjerne. Personerne ”drikker kaffe og snakker og sådan”. Hvis det lyder det kedeligt, så er det umiddelbart heller ikke helt ved siden af, da der slet ingen aktion er i denne roman til trods for, at den indeholder menneskelige dramaer, der gælder liv og død. Gennem den mærkværdige fortælling udvikler den deprimerede og svigtede hovedperson sig fra at være en passiv og egoistisk betragter, der bare ser til, at tingene sker, og er gået i stå både kunstnerisk og menneskeligt, til en person, der får en funktion i den fremmede familie og pludselig tager del i hverdagen, hvor hun på den måde bliver tvunget til at tænke på andet end sin egen elendighed, hvilket er altafgørende for hendes videre liv. Hele spørgsmålet omkring eksistens tages op, og Helle Helles prosa hjælper med at finde svaret... Køb adgang for at læse mere

Boganmeldelse af Ned til Hundene

[7]
Bedømmelser
  • 23-04-2014
    Jeg vil sige tak, tak for en fantastisk oplevelse som læser. Opgaven er så velformuleret og gennemtænkt at det er en ren fryd at læse den, den har givet mig en masse inspiration til en fremlæggelse af samme værk, jeg har helt klart fået den hjælp og inspiration jeg søgte!
  • 24-04-2017
    Super god anmeldelse, hvis værket skal benyttes til fremlæggelse. Dog skal der indgå flere analyse punkter, hvis opgaven skal benyttes som en skriftlig aflevering, for at opnå højere karakter
  • 20-05-2016
    alsjd lkajsdl jalksjdl jlakjslkd j
  • 11-12-2014
    Givet af 3.g'er på STX
    Udmærket analyse. God inspiration, men med en del mangler.