NV Rapport - Alkohol

NV Rapport - Alkohol

Dette er en NV-rapport om alkohol. Vi beskriver alkohol på biologisk og kemisk og kommer blandt andet ind på fremstilling af alkohol. Vi kommer omkring 7 forsøg, hvor vi til hver af dem har afsnit om formål, teori, materialer, fremgangsmåde, resultater, diskussion og konklusion.

Overordnet formål:
Undersøgelse af alkohol på en biologisk og kemisk måde.

Indhold

Overordnet formål
Indledning
Gærceller i mikroskop (Biologi-forsøg)
Simple gærforsøg (Biologi-forsøg)
Destillation (Kemi-forsøg)
Bestemmelse af ethanolindhold med pyknometer (Kemi-forsøg)
Oxidation
Gærs aktivitet afhængig af temperaturen
Overordnet konklusion

Uddrag

Gærceller i mikroskop (Biologi-forsøg)
FREMGANGSMÅDE:
1) Hæld 2 cm vand i en fladbundet kolbe
2) Derefter tilsættes 10 g gær
3) Gæren rystes til den er opløst
4) Der tages én dråbe af gær opslemningen og placer det midt på et objektglas
5) Derefter lægges meget forsigtigt et dækglas henover, så der ikke dannes luftlommer under dækglasset.
6) Mikroskopet indstilles på laveste forstørrelse
7) Objektglasset placeres på mikroskopets objektbord og fokuser
8) Forstørrelsen skiftes og fokuseres igen.

Simple gærforsøg (Biologi-forsøg)
FREMGANGSMÅDE:
Dag 1:
Inden man går i gang med selve forsøget er det vigtigt, at tage stilling til, om man vil varierer gærmængden eller substratkoncentrationen, for der må kun varieres med én størrelse.
Vigtig information: 10 % opløsning af sukkeret og 1 g gær pr. 100 ml vand vil fungere.
Variablen i denne gruppe var sukkeret, og der blev puttet 10-30 g sukker i de 5 gæringsflasker. Derudover skal der 50 ml vand deri sammen med gæret og dette rystes godt sammen. Der skal en prop på flasken og deri er der stukket en kanyle, der er ca. 2 cm over gær opløsningen.
Hver flaske vejes omhyggeligt, og derefter skal de stå 1-4 døgn.
Dag 2:
De 5 flasker vejes igen og resultaterne noteres.

Destillation (Kemi-forsøg)
FREMGANGSMÅDE:
100 ml. rødvin opmåles i et måleglas hældes i en kolbe og opstillingen, som er illustreret, opsættes. Destillationskolben opvarmes, så indholdet koger. Temperaturen skal holdes nøje øje med under destillationen forløb. Destillatet opsamles i en 100 ml kolbe. Når destillatet er oppe på omkring 30 ml. stoppes destillationen. Målekolben fyldes op med vand præcis til mærket (100 ml.), fordi eksperimentet er indrettet således, at det skal bruges til at bestemme ethanolindholdet i alkoholiske drikke i et efterfølgende eksperiment.

Ethanol som opløsningsmiddel (Kemi-forsøg)
FREMGANGSMÅDE:
1. Der opløses natriumklorid, olie og diiod i vand, ethanol og benzin. Det blev skrevet ind i et skema, se nedstående.
2. Dernæst blev vand, ethanol og benzin med hinanden, som også ses i databehandlingen.

Bestemmelse af ethanolindhold med pyknometer (Kemi-forsøg)
FREMGANGSMÅDE:
Produceren til hvordan det bruges er, at man starter med at veje pyknometeret, når det er helt tørt og med proppen på. Man fylder det helt op med ethanol/vand-blandingen, sætter proppen på (vigtigt at tørre udenpå og man må ikke tørre ovenpå proppens hul, da man kan risikere at suge væsken ud med papiret) og vejer pyknometeret igen. Derefter trækker man det tomme pyknometers masse fra det fyldte pyknometers masse og ved den udregning har man væskens masse. Uden på pyknometeret er volumen indgraveret i glasset. Aflæs hvad der står. Til sidste er der bare en simpel udregning af densiteten, som regnes ved massen/volumen (g/cm3). Målingerne gentages evt. for at være sikker.
Man har nu fået densiteten af ethanol/vand-blandingen. Nu skal man bare aflæse nogle punkter fra en tabel (som i vores tilfælde kan findes i Databog fysik kemi). Man kan fx finde densitet og volumenprocent for en lang række ethanol/vand-blandinger. Man tegner da en kurve med sammenhængen mellem densitet og volumenprocent og på kurven aflæses alkoholprocenten for den undersøgte ethanol/vand-blanding.

Oxidation
FREMGANGSMÅDE:
Forsøg 1: Ethanolblanding og gær-blanding fra dagen før:
1) To reagensglas findes frem, og i første reagensglas tilsættes ethanolblanding. Gær-blandingen fra dagen før hældes i en ny kolbe, for at undgå det grumsede bundfald, og derefter op i andet reagensglas.
2) Beckmanns blanding tilsættes i hvert reagensglas og rystes.
3) Begge reagensglas sættes over i et bægerglas med kogende vand, for at påvise farven.

Forsøg 2: Opvarmning af gær-blanding dannet til ethanol:
1) Gær-blanding fra dagen før sættes fast i stativ, med bunselbrænder under. En prop med hul sættes i kolben, og et langt glasrør igennem proppen og halvejs ned i kolben.
2) Gær-blanding varmes op til kogepunkt ved 78 grader og ethanoldampene stiger op igennem glasrøret.
3) Der bliver derefter sat ild til ethanoldampene.

Gærs aktivitet afhængig af temperaturen
FREMGANGSMÅDE:
Under følgende temperaturer skal gærs aktivitet testes: 10, 20, 30, 40, 50, 60 °C.
Først findes materialerne frem, dernæst laves et vandbad med den rette temperatur. 10 gram gær vejes og smuldres ned i kolben. 15 gram glukose vejes og hældes i kolben. 300 ml vand fra vandbadet fyldes i kolben og det rystes eller røres sammen til det er opløst. Proppen sættes i kolben og slangen føres over i et andet bægerglas med vand. Vandbadets temperatur kontrolleres under hele forsøget. Efter nogle minutter begynder det at boble i bægerglasset. Antallet af bobler tælles fra den første boble af i 5 minutter. Når de første 5 minutter er gået, starter man 5 nye minutter og der tælles forfra. Gennemsnittet af de 2 målinger noteres... Køb adgang for at læse mere

NV Rapport - Alkohol

[3]
Bedømmelser
  • 21-09-2012
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
    Lågsus med åg fuck den er god
  • 04-05-2013
    fin opgave, god inspiration
  • 08-10-2014
    Givet af Studerende på 10. år
    gtbgfbtrbrfdbrfbrgfdb