Ekko og Narcissus

Her finder du hjælp til myten om Ekko og Narcissus, som står i 3. sang af Ovids metamorfoser, v. 356-401. Vi har en side med resumé og ordforklaringer til teksten. Derefter går vi i dybden med hjælp til analyse og fortolkning af myten med fokus på de temaer, som den bringer frem.

Myten om Ekko og Narcissus hænger, i Ovids udgave, sammen med myten om Narcissus’ selvforelskelse, som vi også har analysehjælp til. Se: Narcissus.

Uddrag fra analysehjælpen:

Vers 370-392: Ekko forelsker sig i Narcissus, men han afviser hende

Ekko ser Narcissus i skoven og forelsker sig i ham, hendes hjerte “brød [...] i kærligheds lue”, hører vi i v. 371. Hun ønsker inderligt at tale med ham, men “som hun er indrettet, kan hun / ikke begynde” (v. 376-377). Ekko kan, pga. Junos straf, kun vente på, at Narcissus siger noget, som hun kan “sende sit ord tilbage som svar på” (v. 378).

Da Narcissus en dag er faret vild og er alene i skoven, lykkes det Ekko at kommunikere med ham. Narcissus råber efter sine kammerater, og hun svarer ham med sit ekko (v. 379-392).

Ovid bruger Ekkos forbandelse - at hun kun kan gentage, hvad andre siger - til at skabe en elegant, tvetydig dialog mellem Ekko og Narcissus. De opfatter dialogen helt forskelligt. Narcissus råber til sine kammerater, som han forsøger at finde, og tolker Ekkos svar som kammeraternes svar til ham. Ekko tolker derimod dialogen som et kærlighedsmøde mellem dem.

Narcissus råber fx til sine kammerater: “Kom og begiv dig nu hen til mig!” Og Ekko svarer: “Giv dig nu hen til mig!” (v. 386-387). Svaret udtrykker Ekkos ønske om, at ...