Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Jegfortællerens sprog antyder, at han er en belæst type
Der er enkelte sproglige hentydninger, der antyder, at jegfortælleren er en belæst type. Måske har han en lang uddannelse. Måske har han engang studeret, men aldrig gennemført uddannelsen. Det kan også være, at han bare har læst meget i sin fritid.
Vi kan ikke være sikre på årsagen, men hans sprogbrug afslører i hvert fald et vist kendeskab til både filosofi og klassisk litteratur. Han bruger f.eks. et citat fra Dantes Den Guddommelige Komedie til at beskrive Københavns Nordvest-kvarter:
”[…] hér lades alt håb ude.”
Det står over porten til Helvede i Dantes epos, som jegfortælleren altså åbenbart kender til.
Han taler også flere gange om den ”nyttemoral”, som han forestiller sig vil koste ham livet, hvis han en dag får brug for en organtransplantation eller lignende. ’Nyttefilosofi’ er et andet ord for den moralfilosofiske retning, der også hedder utilitarisme, der opstod i England i 1800-tallet. Utilitarismen argumenterede i grove træk for, at en handlings moralske værdi afhænger af dens konsekvenser. Den moralsk gode handling er den, der maksimerer den samlede mængde af lykke, velfærd eller nytte i verden. Det betyder imidlertid, at utilitarismen er åben for, at den enkeltes lykke kan nedprioriteres, så længe det skaber lykke for andre.
