Bestemmelse af populationsstørrelse
Størrelsen af en bestemt population er ofte relevant at kende. Man måler også ofte tætheden af forskellige arter – f.eks. antallet af individer pr. m2 eller km2.
Populationen kan bestå af dyr eller planter. Undersøgelse af plantesammensætningen i et område kaldes vegetationsanalyse.…
...
Populationstælling er et redskab i bevaringsarbejde
Populationsstørrelse og -tæthed er nyttige at kende af mange forskellige årsager. Plantesammensætningen i et økosystem kan f.eks. fortælle noget om naturtypen eller næringsstofbelastningen på stedet. Udviklingen i vegetationen over tid viser desuden, hvilken retning naturtypen udvikler sig i. Derudover kan man løbende monitere populationsstørrelsen af forskellige plante- og dyrearter, hvis arterne f.eks. er udryddelsestruede, eller populationerne er i fare for at vokse sig så store, at de vil påvirke det øvrige økosystem negativt.…
...
Direkte tælling giver det mest præcise resultat
Direkte tælling indebærer, at man lokaliserer og tæller alle individer i en population.
Direkte tælling er den mest præcise metode til at bestemme størrelsen af en population. Direkte tælling kan dog kun lade sig gøre i ret få situationer, fordi det kan være svært…
...
Indirekte tælling estimerer populationsstørrelsen
Indirekte tælling bruges, når man ikke kan tælle alle individerne i en population direkte. Populationen kan være for stor eller spredt ud over et stort område, eller individerne kan leve skjult og være vanskelige at lokalisere.
Indirekte tælling indebærer, at man estimerer populationens stør…
...
Metoder til indirekte tælling
Herunder gennemgår vi fire metoder til indirekte tælling af populationsstørrelser. Hver metode fungerer særligt godt i nogle bestemte situationer.
Vegetationsanalyse i åbent land: Raunkiærs cirkelmetode
En vegetationsanalyse indebærer, at man anslår frekvensen af forskellige plantearter i en bestemt biotop. Sammensætningen af plantearter siger f.eks. noget om, hvilken naturtype der er på stedet. F.eks. er lyng en karakteristisk plante på heden, mens bøgetræer er karakteristiske for løvskoven.
I en lysåben naturtype (f.eks. en eng eller en hede) udfører man ofte vegetationsanalyse vha. Raunkiærs cirkelmetode. Man kaster 10 gange en metalring med et areal på 0,1 m2 tilfældigt ud i vegetationen. Man noterer så, hvilke plantearter der er rodfæstet inden for cirklen. Man kan til sidst beregne frekvensen af de forskellige plantearter i stikprøverne. Arter, der optræder i mind…
