SSO om menneskerettigheder og kvindekamp
- HF 2. år
- SSO (Samfundsfag C)
- 7
- 12
- 4477
SSO om menneskerettigheder og kvindekamp
SSO i Samfundsfag om menneskerettigheder og kvindekamp
Opgaveformulering/Indledning
Jeg vil se nærmere på en række af dansk kvindehistories milepæle helt tilbage til midten af 1800-tallet og frem til i dag. Jeg har lagt vægt på en redegørelse af kvinders kamp for stemmeret tilbage i starten af 1900-tallet. Kvinder levede dengang i et samfund fuldt domineret af mænd, som sad på magten. Efterfølgende går jeg frem til 70'erne og beskriver Rødstrømpernes utraditionelle kamp for kvinderne og deres frigørelse, sammenlignet med den tidlige kvindebevægelses kamp. Hvilke samfundsforhold var med til at påvirke kampen? Det er kvindernes kamp, men er det den samme gennem årene og hvad er der at kæmpe for i dag? Hvad har vi opnået i det moderne samfund og hvad er gældende for manglerne?
Indhold
Indledning
Menneskerettigheder
Redegørelse af kvinders kamp for stemmeret i Danmark
Valgretskampen
Historisk tilbageblik; sammenligning af kvindekampen i 1915 og Rødstrømpernes i 1970'erne
Rødstrømpernes frembrud
Stemmeret som politisk arbejde
Feminismen
Diskussion / vurdering: Kvindekamp i dag
Kønsroller
Konklusion
Uddrag
Menneskerettigheder
1.1 Før Anden Verdenskrig eksisterede der i Danmark ikke menneskerettigheder som vi kender dem i dag. Kun bestemte grupper i samfundet var i besiddelse af rettigheder, men tanken om bor-gerlige grundrettigheder blev med tiden formuleret rundt omkring i landet af de enkelte stater. Her var kvinder blandt den del af befolkningen, som var ladt uden. I 1946 oprettede FN en kvindekom-mission, som skulle fremme kvinders politiske, økonomiske, samfundsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale rettigheder . Det var det først i 1948 at en egentlig menneskerettighedserklæring blev vedtaget af FN; den såkaldte Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som omfatter både mænd og kvinder. Den Europæiske Menneskeretskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet, for at beskytte rettighederne. Det er rettigheder som ikke kan ændres og omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I Danmarks Riges Grundlov kap. 7 og -8 er i dag formuleret beskyttelse af bl.a. religion, den personlige frihed, boligen, ejendomsret og ytrings- og foreningsfrihed. Alle rettighederne gælder for ethvert menneskeligt individ verden over.
Redegørelse af kvinders kamp for stemmeret i Danmark
2.1 I midten af 1800-tallet levede mange mennesker i massiv fattigdom med hårdt arbejde og en ussel løn. Der var på daværende tidspunkt ingen lighed i loven for kvinder og mænd. Manden havde forældreretten over børnene og ifølge lovgivningen, udfærdiget af mænd, var det manden, som bestemte. Kvinden havde ikke mulighed for uddannelse og fik derfor mindre i løn end en mandlig faglært. Kvinderne havde som følge af manglende stemmeret, ikke indflydelse på lovgivningen eller anden politisk tilgang. Så begyndte danske kvinder dog at røre på sig. Alt for længe havde de været ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind