Hun græder ikke

Her får du et hurtigt overblik over indhold og tema i Naja Maria Aidts novelle "Hun græder ikke" fra novellesamlingen Bavian. Vi har også en mere udførlig analysehjælp til novellen, som du finder på linket herunder. 

Resumé af "Hun græder ikke"

”Hun græder ikke” er en novelle fortalt fra et barns synsvinkel. Anika på 3½ år og hendes far er taget på stationen, fordi de skal besøge farmor og farfar. Moderen er ikke taget med, fordi hun var for træt. Så hun er blevet hjemme for at passe Anikas spæde lillesøster.

På perronen står Anika ved siden af sin far med sin dukke i en lille stoflift. Hun får øje på en lille pige, der sidder på sin moders hofte. En fremmed mand, som kender faderen, kommer hen til dem og indleder en samtale med ham. Anika stiller sig nu med dukkeliften mellem fødderne og hænderne i siderne, så hun kopierer de to mænds måde at stå på. Hun længes ikke længere efter sin mor og rækker tunge af den lille pige på den anden perron.

I tankerne føler Anika sig som et frit og selvstændigt menneske. Men følelsen stopper brat, da faderens ven lægger mærke til hendes måde at stå på. Da de to mænd griner af hende, gemmer hun sig bag sin far og græder højt. Det bliver endnu værre, da Anika ser den lille pige på den anden perron løbe frit rundt.

Da toget kommer, tager faderen afsked med vennen. Han bærer en stadigt snøftende Anika ind i toget, hvor hun dog stopper med at græde. Det beskrives hvordan et lille sort frø, som ligner faderens ene pupil, nu er plantet i hende. Selvom Anika har glemt sin dukkelift på perronen slutter novellen med konstateringen ”Hun græder ikke”.

Temaet i "Hun græder ikke"

Novellen adskiller sig fra de øvrige noveller i Bavian. Her er fortællingen nemlig knyttet til et 3 ½ årigt barns synsvinkel. Handlingen i novellen kan nærmest læses som en psykologisk case over et barns selvstændiggørelsesproces og opbygningen af en kønsidentitet. Dermed har den faktisk mere tilfælles med nogle af de noveller, som Aidt har udgivet før Bavian kom. I flere af de tidligere noveller har hun nemlig været optaget af, hvordan børn skaber deres identitet.

Handlingen foregår symbolsk på en banegård. Det vil sige et sted, som kan opfattes som en overgang til noget nyt. Banegårde forbinder vi med rejser, og i litteraturen er rejsen ofte et symbol på en udvikling i en persons liv.

På banegården venter Anika sammen med faderen på et tog, s...