Medea

Denne webbog er Studienets analysehjælp til den græske tragedie Medea. Tragedien er skrevet af forfatteren Euripides og blev opført i Athen i år 431 f.Kr, hvor den fik sidstepladsen i tragedie-konkurrencen. Men siden er stykket blevet meget populært og er i dag en af de mest læste og spillede tragedier fra antikken.

I webbogen får du hjælp til at forstå, analysere og fortolke Medea: 

Under baggrundsviden finder du informationer om forhistorien til tragedien og hjælp til den historiske kontekst i Athen, da Euripides skrev tragedien.

Vi har en side med resumé og overblik over tragediens dele. Her får du et overordnet sammendrag og desuden detaljerede resuméer af tragediens forskellige dele.

Du kan også finde inspiration til analyse af tragediens opbygning samt de sproglige virkemidler og metrikken.

Vi har grundige analyser af de centrale personer i tragedien. Det gælder særligt hovedpersonen Medea, men også Jason, koret og de øvrige bipersoner.

Til slut finder du inspiration til analyse og fortolkning af temaerne i Medea. Vi tager fem forskellige temaer op og ser desuden på en samlet fortolkning af tragedien.

Om oversættelsen

Oversættelsen, som benyttes i denne webbog, er af Otto Foss: Euripides: Medea, udgivet i 1986 af Klassikerforeningen og Gyldendal. Andre oversættelser kan have en anderledes ordlyd og have taget andre valg i forhold til den græske grundtekst. Fx har Marcel Lysgaard Lechs oversættelse fra 2016 udeladt korets udgangssang, exodos, fordi oversætteren anser denne del for uægte. Et andet eksempel er, at de personer, som Foss kalder ammen og husslaven, kalder Lysgaard Lech for barnepigen og børnenes lærer.

Versangivelserne i webbogen er cirka-tal, da oversættelsen ikke nødvendigvis følger antallet af vers i grundteksten. Det kan være lidt forvirrende. Fx er der i den danske udgave, vi benytter, syv linjer i de første fem vers, hvor den græske grundtekst naturligvis har fem linjer.

Uddrag af analysehjælpen:

Kvinder har en dårlig og ulykkelig position i samfundet

Den største del af Medeas lange replik i begyndelsen af 1. epeisodion handler om kvinders vilkår i samfundet. Medea mener, at kvinden er meget dårligt stillet og derfor ofte vil være i en ulykkelig situation:

Af alle skabninger med liv og ånd
er dog vi kvinder ulyksaligst stillet.
Først må vi købe os en ægtemand
for dyre penge; straks har manden ret
til frit at råde over vor person. 
Men først af alt: er manden som hun får
godmodig eller slet? - Hvad udvej har hun? -
At skilles bringer vanry. Nægte manden
hans ægteret er lige så umuligt.
Uforberedt, ukyndig bringes hun
til andre forhold, nye sæder ind,
og spådomsgave kræves, hvis hun skal
i alting være manden til behag. (v. 230-240)

Kvinden bliver giftet bort til en fremmed mand, og hun skal i et og alt underkaste sig hans vilje. Manden har ret til “frit at råde over” kvinden og hendes liv (v. 233-4). Og kvinden har ikke nogen gode rettigheder eller muligheder, hvis det viser sig, at manden behandler hende dårligt. Hun kan ikke blive skilt, for det vil give et hende dårligt omdømme, det “bringer vanry” (v. 237). Hun kan heller ikke nægte ham at have sex, som er “hans ægteret” (v. 237-8). Kvinden er nødt til at blive hos manden og hans familie, lære deres skikke, “nye sæder”, at kende og lære at behage manden (v. 238-40). Også selvom han er ond over for hende ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Medea

[13]
Bedømmelser
  • 21-03-2021
    Givet af 3.g'er på STX
    Jeg skal egentlig skrive om en anden tragedie: "Ifigenia hos Taurerne", men da den ikke er herinde, er dette også en okay til at få nogle ideer
  • 28-10-2021
    Givet af 3.g'er på STX
    Fremragende hjælp
  • 02-02-2021
    Givet af 3.g'er på STX
    kæmpe hjælp
  • 14-01-2024
    Givet af 3.g'er på STX