Case i Idræt B om dans
- HF 2. år
- Idræt B
- 12
- 6
- 1440
Case i Idræt B om dans
Case i idræt om dans, hvor der er kigget på danseren Marianne og kuglestøderen Joakim B. Olsen, som begge dansede i TV-programmet "Vild med dans".
Indhold
1) Det anslås at der hvert år opstår over 750.000 idrætsskader. Jeg vil ud fra, Ekstands dokumentation for en metode hvorpå skadesnivaeuet kan nedsættes, forklare virkningen af dette.
2) Redegørelse af PNF-metodens konkrete indhold.
3) Redegørelse af nervesystemet, samt en forklarelse på hvorfor Joakim synes, det er svært at danse.
4) Udregning af Joakims og Mariannes BMI.
5) Beskriv og forklar de fysiologiske krav, der stilles til disciplinen: dans og hvordan kravene adskiller sig fra de fysiologiske krav, der stilles til en kuglestøder på eliteplan.
6) Hvorledes kan eksempler fra `Ryggens holdning til ryggen' forklare forskellen på atletik og dans, og diskuter hvad det betyder for tilskueren.
Uddrag
Joakim er kuglestøder, og har døjet med skader op til netop overstående OL. Joakim sagde tidligere på året ja til at deltage i et TV underholdningsprogram, der hedder `Vild med dans´. Her skulle en professionel danser, Marianne Eihilt, lære ham at danse.- Joakim er 186 cm høj, og vejede op til OL 130 kg. Efter `Vild med dans´ vejer han 121 kg. Marianne er 167 cm høj, og vejer 56 kg. Begge tilhører eliten indenfor deres sportsgren.
---
I idrætsformer som gymnastik er det urolig vigtigt at være smidig. Derfor har man hele tiden, i disse former for idræt, gjordt meget ud af bevægelighedstræningen, dvs øge strækkeevnen i muskler og seners bindvævsstrukturer. Denne form for træning har dog aldrig været særlig udbredt i forbold-verdenen foruden strærk og vrid under opvarmning. Dette synes besynderligt nu hvor spillerne på sigt, har tendens til at blive stive i kroppen.
Det er bevist, at bevægelsestræning er værd at indrage i træningen hos fodboldspillerne - ...
---
Alle kroppens bevægelser, bevidste eller ubevidste, sættes i gang af nervesystemet. Dette sker ved hjælp af elektriske impulser. Helt konkret består nervesystemet af et centralnervesystem, som er storhjernen, lillehjernen og den marv vi har i knoglerne, samt det perifere nervesystem. Det perifere nervesystem består af nervetråde som starter i centralnervesystemet og ud i hele kroppen. Yderligere kan nervesystemet deles op efter funktioner: det somatiske og det autonome nervesystem.
Det somatiske nervesystem (somatisk=legemlig) har betydning for bevægeligheden og indeholder de motoriske og de sensoriske nerver, altså dem der sender impulser til... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
