Makroøkonomi og det danske realkreditmarked

  • Universitet el. Videregående 2. år
  • Andet
  • Ingen givet
  • 21
  • 7258
  • PDF

Makroøkonomi og det danske realkreditmarked

2b fællesdelsprøve 3. semester.

Opgave i fagene: Markedsføring, Økonomi, driftsøkonomi og global økonomi.

Med udgangspunkt i de seneste 10 år vil jeg undersøge den makroøkonomiske udvikling og sammenholde det med udviklingen på det danske realkreditmarked. Jeg vil se på konkurrencesituationens betydning for prisdannelsen på det danske realkreditmarked og foretage en strategisk analyse af Totalkredits situation i dag og efter år 2008.

Problemformulering
Hvordan har den makroøkonomiske udvikling påvirket udviklingen på det danske realkreditmarked og omvendt indenfor de seneste 10 år? Hvilken betydning har konkurrencesituation på prisdannelsen på det danske realkreditmarked? Hvordan er Totalkredits interne situation i dag og hvordan kan det forløbe sig efter 2008?

Studienets kommentar

Finansøkonomuddannelsen 2003

Indhold

Indledning
Makroøkonomi og det danske realkreditmarked
• Teorien
• Aktører
• Påvirkninger
Konkurrencesituationens betydning for prisdannelsen på det danske realkreditmarked
• Indledning
• Gamle og nye selskaber
• Konkurrencen
• Prisdannelsen og koncentrationsniveauet
• Realkreditsektoren, betalingen og konkurrenceniveauet
• Prisforskelle
Strategisk analyse af Totalkredit i dag og efter år 2008
• Om Totalkredit
• Opkøbet
• Konkurrencefordele
• Vækststrategi
• Konkurrencemæssige positioner
• SWOT-analyse
• Totalkredit efter 2008
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Uddrag

Indledning
Det er karakteristisk for en moderne samfundsøkonomi som det danske, at den finansielle sektor i særlig høj grad er med til at påvirke de øvrige sektorer. Forholdende i den finansielle sektor har dermed afgørende betydning for økonomisk udvikling og vækst, og dermed for velstandsfremgang og beskæftigelsen. For eksempel er muligheden for at modtage og foretage betalinger via et betalingssystem vigtig, for at andre markeder – specielt markedet for varer og tjenesteydelser - kan fungere effektivt.

Den stigende internationalisering og hurtige teknologiske udvikling vil stille den finansielle sektor herunder også realkreditbranchen overfor en lang række udfordringer og muligheder i de kommende år. Danske finansielle virksomheder vil skulle foretage strategiske valg om deres fremtidige markedsposition både geografisk og produktmæssigt. Senest så vi det med fusionen mellem Nykredit og Totalkredit . I efteråret 2000 fusionerede Danske Bank med Realkredit Danmark . Disse valg skal ses i lyset af, at den udenlandske konkurrence på det danske marked tilspidses. Udfordringerne understreger behovet for strategiske alliancer eller fusioner, samtidig bliver sektoren nødsaget til at tilpasse sig de fremtidige markedsmæssige vilkår. Disse fusioner medfører som sagt en større koncentration af realkreditinstitutter.

Realkreditsystemet går ud på at formidle en langsigtet finansiering af fast ejendom med et realkreditinstitut som mellemled. Det individuelle pantebrev samles i realkreditinstituttet og danner grundlag for udstedelse af realkreditobligationer. Obligationsejeren får et krav på realkreditinstituttet - ikke på den enkelte debitor - og debitor træder ikke ind i retsforholdet til den enkelte obligationsejer, men til realkreditinstituttet. Obligationsejerne får dermed en mere sikker investering og låntagerne en billig finansiering til boligen.

Med udgangspunkt i de seneste 10 år vil jeg undersøge den makroøkonomiske udvikling og sammenholde det med udviklingen på det danske realkreditmarked. Jeg vil se på konkurrencesituationens betydning for prisdannelsen på det danske realkreditmarked og foretage en strategisk analyse af Totalkredits situation i dag og efter år 2008.

Afgrænsning
Jeg vil afgrænse til kun at arbejde med den danske del af virksomheden Nykredit/Totalkredit. Under makroforhold og udvikling så vil jeg kun beskæftige mig med danske forhold og kun undtagelsesvis inddrage europæiske forhold af speciel betydning såsom ØMU mv. Under ejendomskategori vil jeg kun beskæftige mig med ejerboliger/fritidshuse og ubebyggede grunde idet det kun er disse som Totalkredit yder lån til.

Metode:
Der vil blive gjort brug af teori, metode og praksis fra fagene Markedsføring, Økonomi, driftsøkonomi og global økonomi herunder forskellige modeller og analysemetoder som jeg vil komme nærmere ind på i selve opgaven... Køb adgang for at læse mere

Makroøkonomi og det danske realkreditmarked

[12]
Bedømmelser
  • 14-05-2007
    Meget fin opgave, har dog ikke særlig meget med makroøkonomi at gøre, som overskriften ellers henleder til!
  • 31-01-2007
    En meget gennemført opgave. Utrolig stor hjælp!
  • 20-03-2012
    opgaven kan anbefales
  • 26-02-2012
    Rigtig fin opgave, god inspiration.