SRO om mønsterbrydere og social arv

Uddrag

2.0 Indledning
Det at vokse op og have en følelsesmæssig tilknytning til andre mennesker, er væsentligt for, hvordan vi knytter os til andre mennesker senere i livet. Det er centralt i forhold til, hvordan vi møder verden og for vores selvværd og selvtillid. De fleste børn, har heldigvis denne følelsesmæssige tilknytning. Der er desværre en gruppe børn, der vokser op hos forældre, der på grund af svære problemer, ikke magter forældrerollen og som ikke kan give deres børn, denne nødvendige tilknytning. Disse børn vokser op, i en så kaldt socialt belastede familie. Udover at børnene her, kan få svært ved at knytte sig til andre mennesker, er der også en øget risiko for, at de overtager forældrenes adfærdsmønster og livsform. Videreførelsen af forældrenes adfærdsmønster og livsform, bliver til en social arv, som det efterhånden er blevet en samfundsopgave at afhjælpe, idet langt de fleste børn, går i daginstitution. Det diskuteres blandt mange, hvordan man bedst muligt kan støtte disse børn, i at bryde den sociale arv. I nogle tilfælde bliver barnet anbragt uden for hjemmet, da forældrene ikke magter rollen som forældre. Min grundholdning til anbringelser af børn, er, at alle forældre elsker deres børn, og at alle forældre gør deres bedste, ud fra de forudsætninger de har. At forudsætningerne ikke altid er lige gode, er noget man kan arbejde med, for jeg tror på, at situationen kan forandres. Jeg er bevidst om, at det er en svær, men nødvendig proces, i at hjælpe barnet. På trods af de svære opvækstvilkår, er der alligevel en gruppe der formår at bryde denne sociale arv, og skabe sig et godt voksenliv. Denne gruppe bliver betegnet som mønsterbrydere. Anbragte børn, social arv og mønsterbrydere er alle begreber, som jeg vil arbejde med i min opgave... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind