I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Disjecta membra” af Ivan Malinowski. Digtet er udgivet i digtsamlingen Galgenfrist i 1958. Digtet blev trykt første gang i tidsskriftet Hvedekorn i 1956.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
”Disjecta membra” er et digt af Ivan Malinowski. Digtet består af ni strofer, som hver indeholder to vers. De første tre strofer beskriver en verden, som er præget af splittelse, kaos og ufred. Det er en verden uden harmoni og enhed, hvor kun destruktionens ild trives. Vi fornemmer et skjult lyrisk jeg, som længes fred og sammenhæng.
I strofe fire-syv bliver verdens vold og destruktion beskrevet mere udførligt. I strofe fire bliver solnedgangen demaskeret. I romantikken er solnedgangen det tidspunkt, hvor digteren har særligt gunstige betingelser for at få indblik i altings sammenhæng og harmoni. Men her bliver den romantiske forestilling om solnedgang beskyldt for at være det rene maskebal. Der er ingen guddommelig ånd, der binder verden sammen – kun blod og panik. Verden er ikke harmoni, men kaos, splittelse og destruktion.
Al den ødelæggelse skyldes bl.a., at menneskeheden er blevet uforsonlig. Forskellige grupper søger mod hver deres yderpunkter. I strofe seks får vi et indtryk af verden efter en ødelæggende atomkrig, hvor alting er gået op i flammer. I de to sidste strofer bliver det beskrevet, hvordan menneskeheden trodsigt holder fast i livet, selvom verden er fjendtlig og kaotisk. Mennesket er reduceret til et biologisk væsen, der instinktivt klynger sig til livet.
