SRO om linser og perspektiver
SRO om linser og perspektiver
SRO om linser o.lign. Indeholder fagene Matematik A og Fysik A.
Jeg vil fortælle om lysets passage gennem linser, hvor jeg vil inddrage begreber som brændvidde, linseformlen og kopieringen af et objekt i/til et større format. Til forklaringen af begrebet linseformlen vil jeg bruge afbildingsligningen: .
Jeg vil give et svar på hvad lys er, og hvordan det spiller en rolle i vores hverdag. Det vil både være som naturfænomer og indflydelsen på de optiske instrumenter vi bruger, som f.eks. briller.
I min opgavebesvarelse vil jeg besvare de opgaver der indgår i opgaveformuleringen.
Afslutningsvis vil jeg lave en konklusion. Den vil jeg bruge til at samle op på de ”resultater” jeg er nået frem til i min opgave.
Indhold
Abstract s.3
Indledning s.4
Hvad er lys? s.5
Spejling og reflektion s.6
Brydning s.6
Fermats princip s. 8
Bevis for Fermats princip S. 8
Lysets passage gennem linser. s. 9
Samlelinser s. 10
Spredelinser s. 10
Billedets placering og størrelsen S. 11
Lys og optik i hverdagen s. 12
Regnbuen s. 12
Øjet s. 12
Nærsyn s. 12
Langsyn s.13
Opgave 1 og 2 s. 13
Konklusion s. 16
Litteraturliste s.17
Uddrag
Indledning
Denne opgave omhandler emnerne lys og optik. Opgaven vil indeholde en redegørelse for lysets brydning og refleksion og lidt generelt om hvad lys er. Under denne redegørelse, vil jeg inddrage en forklaring af brydningsloven ud fra en bølgemodel. Ved brug af differentialregning vil jeg bevise at den stemmer overens med Fermats princip, som kort fortalt går ud på at lyset (ligesom andre partikler) er ”dovent” og vælger den korteste vej eller den nemmeste løsning.
---
Hvad er lys?
Når vi ser en lysstråle, f.eks. fra solen, kan retningen af den være påvirket af mange ting gennem dens vej. Det skyldes lysets spejling eller refleksion. Når en lysstråle rammer et f.eks. et spejl og sendes regelmæssigt tilbage, så kaldes det en spejling eller refleksion. Men derimod hvis lysstrålen fra en anden vinkel fortsætter ind i et andet stof, kaldes det en brydning eller refraktion.
Lysstrålen, der kommer vandret ind fra venstre, rammer glasstykkets overflade skråt. Noget af lyset kastes tilbage (spejles) i overfladen, men det meste fortsætter ud gennem glasset i en lidt anden retning – lyset er brudt i glasset. Ved overgangen fra glas til luft brydes lyset igen, og det meste fortsætter i luften. En mindre del af lyset kastes tilbage fra denne overflade og fortsætter sin vej ind i glasset.
Vi kender de tågede dage hvor himlen ser mørk ud. Det skyldes lyset fra solen der rammer vanddråberne i luften og derved bliver spredt i andre retninger. Derved opstår der en svækkelse af lyset. Det kan også ske, ved at lyset absorberes i nogle stoffer. Hvis ikke der er noget der forhindrer udbredelsen af lyset vil det alligevel svækkes. Det kan forklares via afstandskvadratloven.
Lyset fra en punktformig kilde svækkes, fordi det skal spredes over et større areal, jo længere bæk det er fra lyskilden. I den dobbelte afstand skal det fordeles over det firedobbelte areal. Mængden af lysenergi, der i løbet af fx et sekund rammer en arealenhed her, er derfor kun en fjerdedel af den mængde, som ramte en arealenhed tættere på lyskilden. I den tredobbelte afstand bliver det tilsvarende areal ni gange større og energimængden gennem en arealenhed kun en niendedel.1
Erfaringen af dette er meget vigtig, da det bruges til at bestemme f.eks. afstanden til stjerner og galakser.
Spejling og refleksion
Genstande som selv udsender lys kan man se, netop fordi de selv udsender lys, men genstande der ikke udsender lys, kan man kun se fordi at de tilbagekaster noget af det lys, som rammer dem fra en ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
