DHO: Kvinder under Det moderne gennembrud

  • STX 2.g
  • DHO
  • 12
  • 12
  • 3739
  • PDF

DHO: Kvinder under Det moderne gennembrud

DHO (dansk/historieopgave), der undersøger forskellige kvindesyn under det moderne gennembrud samt den begyndende kvindekamp i samme periode.

Problemformulering:
Hvilke ændringer skete der i kvinders muligheder for uddannelse, arbejde og politisk deltagelse i perioden 1870-1915, og hvorfor skete disse ændringer netop der?
• Redegør for ændringer i kvinders muligheder og modstanden mod kvindesagen.
• Analysér, hvordan forskellige holdninger til kvinders forhold kommer til udtryk i henholdsvis Strindbergs novelle ”Reformforsøg” fra 1884 og Johanne Krebs' artikel ”Om arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder” fra 1885.
• Diskutér, hvorfor kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder.
• Vurdér, hvilken betydning det havde for kvindesagen, at kvinders forhold blev et emne i samfundsdebatten og skønlitteraturen.

Studienets kommentar

God og velformuleret opgave, som formår at sammenbinde det historiefaglige og det danskfaglige på en flot måde. Redegørelsen mangler dog fodnoter med kildeangivelser på oplysninger, som ikke er direkte citeret.

Indhold

1. Indledning 3
1.1. Problemformulering 3
2. Redegørelse 4
2.1. Ændring i kvinders muligheder 4
2.2. Kvindebevægelsen vokser frem 4
3. Analyse 6
3.1. Analyse af Reformforsøg 6
3.2. Analyse af Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder 7
3.3 Delkonklusion 8
4. Diskussion 8
5. Vurdering 9
6. Konklusion 10
Litteraturliste 11
Bilag 12

Uddrag

1. Indledning
I Perioden 1870-1915 udviklede Danmark sig markant inden for en række områder. Tiden var præget af urbanisering, industrialisering og demokratisering. Det var en tid, hvor arbejdernes, kvindernes og det enkelte menneskes personlige rettigheder var til debat.
Perioden 1870-1890 bliver inden for litteraturen kaldt det moderne gennembrud. Det moderne gennembrud regnes for at være sat i gang af kritikeren og litteraten Georg Brandes. I sit værk, Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur fra 1872, fastslog han, at litteraturen skulle sætte problemer under debat. Emner som f.eks. sociale forskelle, religion og kvinders rolle, blev sat under debat i litteraturen.
Perioden var en tid, hvor kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder, og de fik en tydeligere rolle inden for politik og erhverv. I opgaven vil jeg se på kvinders rettigheder til
...
2. Redegørelse
2.1. Ændring i kvinders muligheder
2.1.1. Kvinder, stemmeret og myndighed
Ved grundloven anno 1849 blev kvinders stemmeret end ikke diskuteret. Det var for mange utænkeligt, at kvinder skulle have nogen form for politisk indflydelse. Kvinder havde den samme politiske indflydelse som tyende, forbrydere, sindssyge og børn. Først i 1915 fik kvinder stemmeret.
En kvinde var altid underlagt sin mand, og var hun ugift eller enke, havde en mandlig slægtning - måske endda hendes søn - myndigheden over hende. Kvinden var altså ikke personligt myndig. I 1857 blev ugifte kvinder myndiggjort, men først i 1899 fik gifte kvinder samme rettigheder.
2.1.2. Kvinder og erhverv
Kvindens rolle i hjemmet kunne variere efter samfundsgruppe. Borgerskabets kvinder var økonomisk afhængige af deres mænd og havde ikke mulighed for erhvervsarbejde. De ugifte borgerskabskvinder havde kun få muligheder for selvforsørgelse – fx arbejde som guvernante. Men i 1870'erne og 80'erne fik borgerskabets kvinder mulighed for at blive sygeplejerske eller lærerinde.
Kvinder i proletariatet havde derimod ofte arbejde, men få muligheder i valg af erhverv. Kvinder i underklassen kunne arbejde som fx tyende, fabriksarbejdere, syersker eller vaskekoner. Generelt tjente kvinder meget lidt, og havde svært ved at forsørge sig selv, hvis de var ugifte, og der var på ingen måde tale om ligeløn mellem kønnene.
I perioden ændrede normerne sig, hvilket bl.a. afspejles i det faktum, at kvinders erhvervskvotient steg med 10% fra 1855 til 1901, og alene i København med 300%! Altså var det hovedsagligt i byerne, at kvinderne begyndte at arbejde... Køb adgang for at læse mere

DHO: Kvinder under Det moderne gennembrud

[1]
Bedømmelser
  • 02-06-2017
    Givet af 1.g'er på STX
    Super godt indhold.........................