Kvindefrigørelse i mellemkrigstiden | Analyse af "En pæn pige" af Charles Haugbøll

  • STX 2.g
  • Dansk A
  • 10
  • 13
  • 3566
  • PDF

Kvindefrigørelse i mellemkrigstiden | Analyse af "En pæn pige" af Charles Haugbøll

Større opgave i Dansk om kvindefrigørelse i mellemkrigstiden med fokus på en analyse og fortolkning af ”En pæn pige” af Charles Haugbøll.

Opgaveformuleringen
Jeg vil beskæftige mig med den måde, pigers/kvinders seksualitet blev opfattet i 1930'erne. Til at undersøge dette emne har jeg valgt at analysere novellen ”En pæn pige” af Charles Haugbøll, hvor lyst kontra moral tematiseres. I en perspektivering vil jeg inddrage en artikel fra tidsskriftet ”Sex og samfund”, hvor to holdninger til seksualitet og seksualoplysning sættes op mod hinanden. Det drejer sig om lægen Dida Dederding og psykologen Tage Philipson. Til slut vil jeg i en perspektivering vurdere, hvor Charles Haugbølls novelle placerer sig i forhold til samtidens seksualitetsmoral.

Indhold

1. Indledning
2. Analyse og fortolkning af ”en pæn Pige” af Charles Haugbøll
2.1. Kort resume af ”en pæn pige”.
2.2. Novellens tid, rum og fortæller.
2.3. Karakteristik af personerne med hovedvægt på Lilly
2.4. Novellens tema
2.5. Hvad vil teksten: budskab
3. Kort introduktion til Freuds grundbegreber
3.1. Freuds personligheds model med fokus på Lilly
4. Tage Philipsons og Dida Dederdings syn på seksualiteten
4.1. Psykoanalyse af Tage Philipsons og Dida Dederdings personligheder
5. Samfundsmæssige årsager til kvinders pludselige opblomstring af deres seksualitet og novellen ”en pæn pige” bliver debatteret i samtiden
6. Konklusion

Uddrag

2. Analyse og fortolkning af ”En pæn pige”

2.1 Kort resume af ”En pæn pige”.
Novellen handler om en pige ved navn Lilly, som er splittet mellem lyst og moral. Lilly ønsker inderligt at være sammen med Peter, men så enkelt er det ikke. Samfundet, hun lever i, accepterer nemlig ikke fri kvindeseksualitet, og det er Lilly uforstående over for. Gennem novellen bliver dilemmaet mellem følelser og moral for meget for hende. Hun bliver nødt til at vælge.
2.2. Tid, miljø, fortællersynsvinkel:
Charles Haugbølls novelle ”En pæn pige” blev skrevet i 1938, derfor er sproget i novellen karakteriseret af tiden: ”Og hun hade lisom de to foregående aftner giet sig selv det løfte, at han ikke måtte komme med ind i opgangen, men hade osse i aften brudt det.”
Tiden i novellen er engang i mellemkrigstiden. Det kan ses på udgivelsesåret på bogen, men også ud fra tidens normer, som Lilly har så svært ved at acceptere. Et emne, der blandt andet karakteriserer mellemkrigstiden, og tiden i novellen, er netop samfundets normer omkring kvindefrigørelse, hvor mændene havde flere rettigheder end kvinderne. Kønsforskellen ses i novellen, hvor Peter ikke har de samme seksuelle hæmninger i forhold til Lilly, som hele tiden skal være betænkelig omkring, hvad andre mener; i dette tilfælde sin mor. ”Nu hade han fat om hendes knæ. Han hade en dejlig fast hånd. Hun mærkede den ind under buksebenet.”
Men hvordan kan det være, at samfundet var bygget på, at mænd, i dette tilfælde Peter, kan fremvise sin seksualitet, når Lilly så inderligt gerne ville vise sin, men bare ikke kan?
Seksualiteten i tiden blev betragtet som en stærk og ufravigelig drift, som kun gjaldt voksne mænd. Dette er Lilly klart frustreret over og stiller spørgsmålstegn ved tidens normer, da hun tydeligvis har sin egen seksuelle drift, som hun ønsker at få frigjort. ”hvorfor kunne hun ikke stå her sammen med Peter, når hun godt kunne li ham?” Altså viser citatet, at hun har en seksualitet, som hun ønsker at udforske, men hvor tidens normer ikke tillod hende det. Tidens normer bliver symboliseret i novellen ved Lillys mors stemme, som konstant ”prøver” at holde en fra Peter. ”Men Lilly dog, skammer du dig ikke?” – Altså et tydeligt eksempel på normerne i samfundet.
Samfundet var åbenbart meget mandschauvinistisk i Lillys tid... Køb adgang for at læse mere

Kvindefrigørelse i mellemkrigstiden | Analyse af "En pæn pige" af Charles Haugbøll

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.