Kvindebevægelser i Danmark i 70'erne
- STX 1.g
- Historie A
- 12
- 13
- 3670
Kvindebevægelser i Danmark i 70'erne
Dette er en større opgave i historie om kvindebevægelser i Danmark i 1970'erne.
Problemformulering
Der ønskes en redegørelse for kvindebevægelserne i Danmark i 1970'erne med særligt henblik på Rødstrømpebevægelsen.
Endvidere ønskes en vurdering af baggrunden for etableringen af disse kvindebevægelser.
Indhold
Problemformulering s. 1
Indledning s. 3
Rødstrømpebevægelsen s. 3
Selvhjælp, abort og basisgrupper s. 4
Femø-lejren s. 6
Lesbisk bevægelse s. 6
Etableringen af kvindebevægelsen s. 7
Velfærdsstaten s. 7
Kvinderne på arbejdsmarkedet s. 7
Ungdomsoprøret s. 9
Konklusion s. 11
Bilag 1 s. 12
Bilag 2 s. 13
Litteraturliste s. 14
Uddrag
Indledning
Kvindebevægelsen var et skud på en revolution, der skulle ændrer det samfundsmæssige syn på kvinderne i Danmark. De ville skabe opmærksomhed omkring den undertrykkelse de følte, og ikke mindst fremme sig selv, som de ønskede en kvinde skulle forstås på. Dette gjorde de på forskellige måder, og Rødstrømpebevægelsen var bl.a. en af kvindebevægelsens store demonstrantgrupper, der skabte stor opmærksomhed hos alle.
Rødstrømpebevægelsen
Rødstrømpebevægelsen var en kvindebevægelse, der opstod i 1970'erne, og blev opkaldt efter den amerikanske kvindebevægelse New York Redstocking, hvor farven rød skulle symboliserer en radikal og venstreorienteret feministisk retning . Radikal, da det krævede fundamentale ændringer i samfundets syn på kvindernes stilling. Ikke mindst ophævelse af kvindeundertrykkelse både politisk, socialt, økonomisk, som tidligere kvindebevægelser havde igangsat, men nu også privat og seksuelt , og derved prøvede Rødstrømpebevægelsen at bekæmpe det idealbillede af den undertrykte kvinde og det selvhad, som kvinderne så som en del af kvindeidentiteten. Venstreorienteret var de, da de var en del af den danske anti-autoritære venstrefløj og deltog i kritikken af det kapitalistiske samfund . Dog koblede rødstrømpernes kvindekamp sammen med klassekamp i modsætning til store dele af venstrefløjen. ”Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp”, var deres slogan. Den første del af sloganet var målrettet mod venstrefløjens mænd, der gik ind for ligestilling, men alligevel selv var med til at opretholde undertrykkelsen af kvinderne. Den sidste del af sloganet var målrettet mod bl.a. Dansk Kvindesamfund, der er en liberal kvindeforening, som kæmpede for kvinders rettigheder, men dog med et liberalt synspunkt i forhold til rødstrømperne selv .
Disse såkaldte rødstrømper var feministiske og meningsfyldte kvinder, der kæmpede for kvindefrigørelse, og første gang man så dem i Danmark var den 8. april 1970 på Strøget i... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
