Karl-Gustav Krigene - Oprøret på Bornholm - SSO
- HF 2. år
- SSO (Historie B)
- 12
- 20
- 7766
Karl-Gustav Krigene - Oprøret på Bornholm - SSO
Dette er en opgave om Karl-Gustav krigene mellem Danmark og Sverige, hvor jeg fokuserer på oprøret på Bornholm i 1658.
Indledning
I denne opgavebesvarelse vil der blive redegjort for forholdet imellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Frederik III fra kroningen i 1648 til Ulfeldts flugt i 1651. Hernæst vil opgaven omhandle 1. Karl Gustav-krig, samt det danske nederlag, som fulgte til Roskildefreden i foråret 1658.
Opgaven vil herefter omhandle, hvilke konsekvenser Roskildefreden fik for det afståede Bornholm, det svenske styre på øen og hvordan det lykkedes Frederik III, at få bornholmerne til at oprette den Bornholmske oprørsbevægelse.
Hernæst indeholder opgaven en nøje gennemgang af, hvordan det bornholmske oprør fandt sted, herunder deltagere i oprøret, den oprindelige plan, samt udførelsen af den improviserede nødplan.
Desuden vil opgaven indeholde svar på, hvilke konsekvenser det bornholmske oprør fik for Danmark, både på kort og længere sigt.
Indhold
Indledning 2
Frederik III og Corfitz Ulfeldts indbyrdes forhold 3
Danmark erklærede Sverige krig 4
Roskildefreden 5
Bornholm blev svensk land 6
Forsvensknings politikken 7
Frederik III planlagde oprettelsen af modstandsbevægelserne 8
Oprøret på Bornholm 9
Fremrykningen imod Hammershus 12
Et skib sejlede imod København 14
Den svenske forstærkning ankom til Bornholm 14
Gavebrevet blev vejen til enevælden 15
Sådan bliver hændelserne husket 16
Konklusion 17
Engelsk resume 19
Litteraturliste 20
Uddrag
Christian IV’s død den 28. februar 1648 gav rigshofmester Corfitz Ulfeldt mulighed for at komme politisk på banen. Ulfeldt planlagde, at kongens tidligere forhold til Kirsten Munk skulle anerkendes, som et gældende ægteskab, for på den måde at gøre hans egen hustru, kongens og fru Kirstens datter Leonora Christina, til et ægte barn af kongen med alle dertil følgende privilegier.
Ulfeldt og Leonora Christina havde klamret sig om den døende konge i den sidste uge inden hans død og fik i den sammenhæng overtaget praktisk talt al kommunikation på den døende konges vegne. Det lykkedes på denne måde Ulfeldt, at få sendt bud efter Kirsten Munk. Kongen ville angiveligt tilgive hende gammelt nag, så han kunne dø fredfyldt. Samtidigt lod Ulfeldt rygtet løbe på hoffet, at han havde forhørt sig om, hvorvidt kongen ønskede at se hertug Frederik, men at kongen havde frabedt sig det. Hverken Kirsten Munk eller hertug Frederik nåede dog frem inden kongens død... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
