Teori om kondition | Træningsprojekt
- STX 3.g
- Idræt C
- 12
- 14
- 3236
Teori om kondition | Træningsprojekt
Træningsprojektet indeholder et omfattende teoriafsnit om kondition, der beskriver hvilke forandringer der sker i de enkelte dele af kredsløbet i forbindelse med konditionstræning.
Derefter ræsonnementer over Coopertesten som indikator for konditionen og min egen indsats og resultat af træningsprojektet. Læreren var især meget imponeret af den omfattende teori, illustrationer og kildefortegnelser.
Indhold
KONDITIONSTEORI:
1.Kondition
1.1 Konditionstallet
2.Kredsløbet og forandringer i dette i forbindelse med konditionstræning
2.1 Hjerte
2.2 Lunger
2.3 Kredsløb og puls
3.Muskler
3.1 Skeletmuskelcellernes opbygning
3.2 Aerob respiration
3.3 Anaerob respiration
3.4 Forandringer i forbindelse med konditionstræning
4.Konditionstræning
4.1 Restituering
MIT TRÆNINGSPROJEKT:
5.Målsætning/udgangspunkt
5.1 Startdata (puls, vægt, kondital)
5.2 Forventninger
6.Træningsprogrammet
6.2 Ændringer i programmet – diskussion.
7.Det endelige resultat
7.1 Slutdata (puls, vægt, kondital)
7.2 Diskussion af Coopertest som indikator for konditionen
DISKUSSION/KONKLUSION
LITTERATURLISTE
BILAG
1.Først planlagt træningsprogram
2.Træningslogbog
3.Borgs skala
Uddrag
KONDITIONSTEORI
1. KONDITION
Kondition defineres som kroppens evne til at optage, transportere og udnytte ilt, og er på den måde også et mål for kroppens evne til at arbejde med høj fysisk aktivitet i længere tid. Den er til dels afhængig af muskelcellernes evne til at frigøre energi ved forbrænding af især kulhydrater og fedtstoffer, og dels af lungernes, hjertets og kredsløbets evne til at forsyne de arbejdende muskler med den mængde ilt, der er nødvendig til forbrændingen.
En bedre kondition indebærer altså forandringer i lunger, hjerte, blodkar og i musklerne. Alle disse forandringer sker som følge af superkompensationsprincippet; når kroppen bruges slides cellerne hvilket først giver træthed og ømhed. Under restitution (afsnit 4.1) udbedres denne slitage af cellerne, og de opbygges på ny, større og stærkere.
En god kondition kan være medfødt, men uanset om den er god fra fødslen kan den forbedres ved regelmæssig træning (afsnit 4). Det vil altså også sige at nedsat fysisk aktivitet medfører et fald i konditionen, hvilket betyder mindre velfungerende lunger og hjerte (afsnit 2). Udover nedsat hjerte- og lungefunktion er det blevet bevist at lav kondition øger risikoen for forhøjet blodtryk, andre hjerte-karsygdomme, kræft, fedme og sukkersyge.
1.1 Konditallet
Konditallet beskriver kroppens kondition i forhold til legemsvægten, og kan beregnes via følgende formel:
...
Mit kondital før påbegyndelse af træningsprojektet, 44,4 er på den måde et udtryk for, at jeg maksimalt kan optage 44,4 ml ilt pr. kg legemsvægt pr. minut.
Kvinders kondital er generelt 10-20 % lavere end mænds, hvilket skyldes at kvinder fra naturens side har en lavere hæmoglobinkoncentration og en højere fedtprocent end mænd.
---
3.3 Anaerob respiration
Når musklen går fra hvile til arbejde, øges behovet for ATP. I første omgang benyttes de små ATP-lagre i cellerne, men de bliver hurtigt tømt, og produktionen af ATP kan ikke følge med. Som det fremgår af ovenstående afsnit, kan der skaffes store mængder ATP ved den aerobe respiration, men denne proces er både langsommelig og meget iltkrævende. Enerigibehovet kan ikke dækkes ved denne proces i starten af et muskelarbejde, eller hvis arbejdet er så hårdt at forsyningen af ilt er for ringe.
I cellerne er der ydermere et lager af kreatinfosfat (CP, Creatine Phosphate), dette lager er ca. Fem gange større end ATP-lageret, og ved spaltning af CP kan ATP genopbygges. Der frigøres energi når fosfat spaltes fra kreatinfosfat, og denne energi benyttes så til at binde fosfatet til ADP ved følgende reaktion:
CP + ADP C + ATP
Denne reaktion er egentlig en ligevægt, det vil sige at reaktionen løber i begge retninger. CP-lageret bliver nemlig dannet når muskelcellen er i hvile, og der er rigeligt med ATP. Genopbygningen af ATP fra CP er en hurtig og ukompliceret måde at skaffe ATP. Hvis muskelsammentrækningerne skal fortsætte i mere end nogle sekunder er det imidlertid nødvendigt at skaffe ATP andetsteds fra, ...
---
MIT TRÆNINGSPROJEKT
5. MÅLSÆTNING/UDGANGSPUNKT:
Min umiddelbare målsætning med dette træningsprojekt var ganske simpelt at forbedre min generelle træningstilstand, med fokus på kondition og udholdenhed, samt at fremelske nogle fornuftige motionsvaner... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
