SRP om Kloning og "Fagre nye verden" i Biologi og Dansk

  • STX 3.g
  • SRP (Biologi A, Dansk A)
  • 12
  • 26
  • 8034
  • PDF

SRP om Kloning og "Fagre nye verden" i Biologi og Dansk

Studieretningsprojektet (SRP'et) handler om stamcelleteknologi og kloning og indeholder en beskrivelse af kloningsmetoder, stamceller, navlestrengsblod mm.

I diskussionen inddrages romanen "Fagre nye verden" ("Brave New World") af Aldous Huxley. Romanen er brugt til en diskussion af, om vi bevæger os i en retning, der minder om situationen i Fagre Nye Verden. Det primære fag i opgaven er Biologi A, og det sekundære fag er Dansk A.

Studienets kommentar

OBS. Denne SRP vil i dag ikke kunne opnå karakteren 12, da den danskfaglige analyse er for tynd. (SRP'en er skrevet i 2011, hvor det var OK at SRP'en havde et primært fag, hvor hovedvægten lå.)

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

0. Abstract 1
1. Indledning 3
2. Redegørende afsnit 4
2.1 Hvad er stamceller? 5
2.1.2 Zygoten – den første stamcelle 6
2.1.3 Embryonale stamceller 6
2.1.4 Voksne stamceller (somatiske stamceller) 7
2.1.5 Terapeutisk kloning 8
2.1.6 Reproduktiv kloning 9
2.2 Hvor ens kan kloner i realiteten blive? 10
3. Diskussion og vurdering 12
3.1 Kan man lave ”reservedele” til mennesker? 12
3.1.2. Vigtig for forskning 15
3.1.3 Sygdomsbehandling – navlestrengsblod. 15
4. Diskussion 18
4. Konklusion 23
Litteraturliste 25

Uddrag

1. Indledning:
Det senmoderne samfund ønsker at effektivisere alt, derfor har teknologien fået en større og større samfundsmæssig rolle.

Ikke kun teknologien forstået i den forstand med tekniske hverdagsting, har udviklet sig ekstremt, også naturvidenskabens fremskridt har været talrige på kort tid. Disse fremskridt påvirker hele menneskeheden, og tvinger os til at tage stilling til dem. Et af de emner, som kræver en nærmere overvejelse, er kloning.

Kloning, og heraf stamcelleteknologien, har været meget i offentlighedens søgelys det seneste årti, primært med start fra Dolly i 1997, en genetisk identisk klon. Disse teknologier er et yderst omdiskuteret emne, idet de kan benyttes til eksempelvis sygdomsbehandling.

Det udspringer af, at stamceller kan dyrkes til enhver menneskelig celle, og forskningen går blandt andet derfor på at kunne helbrede hidtil uhelbredelige sygdomme, såsom Alzheimer, men også kræft forskes der i. Men også skabelsen af kunstige organer til transplantation, synes der at forskes i, for at komme udover den faktor, at der ikke er nok organer til transplantation.

Dette er nogle af de positive faktorer ved dette emne, men med det søde, følger tit det sure, og dette tilfælde er ingen undtagelse.

Disse teknologier er blevet udført på en bred vifte af dyr gennem de seneste år, og det har resulteret i flere genetisk identiske dyr, men hvis disse teknologier overføres til menneskeheden, hvilken konsekvenser vil det medføre? Vil det blive muligt at skabe genetisk identiske mennesker? Hvilken retning bevæger samfundet sig i, med videnskaben i ryggen? Derfor følger, der med stamcelle- og kloningsteknologien, en række overvejelser, man er nødsaget til at foretage sig, idet vi ikke kender omfanget af naturvidenskabelige forsøg, inden udøver dem.

Aldous Huxley forudså i Fagre nye verden senmodernismens evige jagt efter lykke. Bogen udsprang som følge af da Ford-fabrikkernes i 1908, begyndte at producere biler på samlebånd, og Huxley tænkte, at det engang i fremtiden ville blive muligt at producere mennesker på samme måde.

Netop dette aspekt, som Aldous Huxley skitserer tilbage i 1932, er blevet et af de helt store spørgsmål med henblik på stamcelle- og kloningsteknologien. Derfor må man sige, at hans fremtids forestillinger er utrolig relevante, idet det er et emne, som både menigheden, filosofer, videnskaben og andre forsøger at tage op til debat.

Nærværende studieretningsprojekt omhandler stamcelle- og kloningsteknologien med henblik på at skabe genetisk identiske individer og hvor langt man i dag er nået med disse teknologier.

Derudover vil muligheden for at lave ”reservedele” til mennesker vurderes og diskuteres ud fra dertilhørende bilag. Og om vi med moderne klonings- og stamcelleteknikker bevæger os i en retning, der kan sammenlignes med situationen i Fagre nye verden.

Det etiske aspekt har jeg af pladsmæssige årsager udelukket, da de etiske holdninger, omkring stamcelle- og kloningsteknologien med henblik på at skabe genetisk identiske individer, er utroligt fyldestgørende og alt afhængig af ”øjnene der ser” er meningerne heraf mange. Dette ville dog have været et essentielt emne at belyse, da netop disse teknologier skaber mange spørgsmål.

Men ved at tage udgangspunkt i romanen Fagre nye verden, skrevet af Aldous Huxley fra 1932, kommer dette studieretningsprojekt ind på om vi i dag med moderne klonings- og stamcelleteknikker bevæger os i en retning, der kan sammenlignes med situationen i Fagre nye verden, som er det mange kritikker frygter... Køb adgang for at læse mere

SRP om Kloning og "Fagre nye verden" i Biologi og Dansk

[5]
Bedømmelser
  • 06-12-2014
    Givet af HTX-elev på 3. år
    God og spændende opgave, dejligt at der er sket en fin fordeling af begge fag, så det ikke bliver for meget biologi eller dansk. Men det er lige tilpas.
  • 10-01-2012
    Givet af 3.g'er på STX
    Rigtigt god opgave ! giver godt overblik over de centrale ting i kloning og fagre nye verdens fremtids udsigter :)
  • 31-10-2016
    God SRP med få mangler
  • 26-04-2013
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
    God inspiration og en super fin opgave

Materialer relateret til SRP om Kloning og "Fagre nye verden" i Biologi og Dansk.