SRO om klima- og energipolitik | Samfundsfag B og Naturgeografi B

SRO om klima- og energipolitik | Samfundsfag B og Naturgeografi B

Studieretningsopgave (SRO) om klima- og energipolitik. Opgaven fokuserer på dansk og europæisk energipolitik og de negativt konsekvenser ved klimaforandringer. Opgaven er skrevet i fagene Samfundsfag B og Naturgeografi B.

Indhold

Abstract
Indledning
Energipolitik i Danmark og EU
- Enhedslistens nej
- Regeringens, DF og Ny alliances egen aftale
- EU giver retningslinjer
Klimaets ændringer
- Temperaturen stiger
- CO2 i atmosfæren
- Hvis vi ikke griber ind
- Hvordan skal vi stoppe de klimaforandringer vi ellers vil se?
Politikken og klimaet
- Påvirkning af et lovforslag
- Er der nogen skyldige?
Litteraturliste

Uddrag

Indledning
Opgaven sætter fokus på, hvordan vi, rent politisk, forsøger at undgå de store klimakatastrofer, både i Danmark og i EU. Den viser også hvad Danmark gør ekstra for miljøet, rent politisk i forhold til direktiverne fra EU. Denne opgave vil også belyse de klimaproblemer vi står overfor lige nu, og hvilke vi vil møde ude i fremtiden hvis vi ikke gør noget ved det. Samtidig kommer den også med en forklaring på hvorfor vi ser de klimaændringer som vi gør, og hvordan vi kan stoppe den negative udvikling. Opgaven beskriver til sidst, at der også kan være problemer, ved at tage så store politiske beslutninger i en så indviklet proces.

Energipolitik i Danmark og EU
I Danmark gør vi meget for at nedbringe vores CO2-udslip. Dette gør vi blandt andet ved, at vores regering nedsætter nogle love, der skal tvinge vores voksende CO2-slip til at blive mindre. I februar 2008 indgik regeringen et stort forlig, der skal sikre den vedvarende energi og støtte forskningen indenfor vedvarende energi. I forliget er der fastsat nogle mål. I 2020 skal vores energiforbrug være faldet 4 % i forhold til vores energiforbrug i 2006. For at nå dette mål er der nogle tiltag i forliget, der skal gennemføres, da det vil nedsætte vores CO2-forbrug. Det indebærer bl.a. opførsel af nye havvindmøller, afgiftsfri brint- og elbiler og så skal vi give mange penge til forsøg med bl.a. bølgekraft, solceller og elbiler. Alt dette kommer til at .....
________

Klimaets ændringer
Temperaturen stiger
Baggrunden for hele denne politiske aktion er de klimaændringer, vi oplever netop nu. Vi har igennem de sidste 160 år, set en voldsom temperatur stigning på hele kloden. Vi kan se i tabellen s. 4, bilag 4, at gennemsnitstemperaturen er steget ca. 1 grad. Dette er altså en gennemsnitlig stigning for over hele verden. Vi kan imidlertid også se på tabellen s. 5 ligeledes i bilag 4, at de stigende temperaturer ikke er jævnt fordelt over hele verden, men at den nordlige del af kloden er blevet varmere, mens den sydlige del af kloden er blevet en lille smule koldere. I Europa har vi en temperaturstigning på ca. 1 grad fra 1900-2000. Det betyder altså, at vi ligger tæt på gennemsnittet. Andre steder på jorden har de til gengæld voldsomme stigninger. Det ser vi bl.a. ved Alaska og den vestlige del af Canada hvor vi ser en stigning på mellem 2,0-3,5 grader . Dette kan hænge sammen med områdets specielle klimatiske forhold . Vi er altså ikke i tvivl om, at der er ved at ske drastiske ændringer i .... Køb adgang for at læse mere

SRO om klima- og energipolitik | Samfundsfag B og Naturgeografi B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.