Den Danske Grundlov 1849 - Opgave i Historie

  • STX 1.g
  • Historie A
  • 12
  • 12
  • 2912
  • PDF

Den Danske Grundlov 1849 - Opgave i Historie

Dette er en opgave om Den Danske Grundlov fra 1849 i historie.

Problemformulering:

Jeg vil redegøre for tilblivelsen af Grundloven og jeg vil beskrive nogle af de ændringer det danske samfund gik igennem op til 1849 og jeg vil bl.a. komme ind på Nationalliberalisternes rolle i forløbet og stænderforsamlingernes betydning.

Jeg vil analysere det liberalistiske syn på enevælden og på demokrati ved at inddrage taler fra den nationalliberale Orla Lehmann. Jeg vil analysere talen; De begavede, de dannede og de formuende. Talen er et uddrag fra en længere tale holdt af nationalliberalen Orla Lehmann under en politisk fest i vejle 1861.

Jeg vil til slut vurdere Grundloven og demokratiet efter 1849.

Indhold

Indledning og Problemformulering
1.a Danske Samfund før 1849
2.a Enevælden
3.a Samfundet 4.a Revolutionære strømninger
1.b Redegørelse for grundlovens tilblivelse
2.b Stænderforsamlingerne
3.b De Nationalliberale
4.b Martsdagene
1.c Analyse af De Nationalliberales syn på demokrati
2.c Orla Lehmann
3.c De begavede, de dannede og de formuende
4.c Kildekritik
1.d Vurdering af grundloven af 1849
2.d konklusion
Litteraturliste
Bilag 1

Uddrag

Jeg vil her først kort beskrive det enevældige danske samfund med udgangspunkt i Kongeloven af 1665, som overdrog kongen magten i samfundet suverænt. Han blev, med denne, hele den lovgivende-, dømmende- og udøvende magt. Jeg vil herefter kort beskrive nogle af de samfundsmæssige udviklinger i tiden efter enevældens indførelse, som skulle vise sig at få betydning for den senere ophævelse af samme.

2.a Enevælden
Før enevældens fald var Kongeloven af 1665 det enevældige Danmarks grundlov. Kongeloven stillede kun Gud over kongen:”… Danmarckes og Norges Eenevolds ArffveKonge skal være herefter og aff alle undersaaterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste Hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe …” Kongen, netop fordi han blev anset som værende Guds stedfortræder på jorden, kunne desuden ændre love og regler ”effter sin eygen gode Villie og Velbehag”. Han var altså med Kongeloven af 1665 tildelt både den lovgivende-, dømmende- og udøvende magt i det danske samfund... Køb adgang for at læse mere

Den Danske Grundlov 1849 - Opgave i Historie

[4]
Bedømmelser
  • 30-11-2013
    Meget inspirerende og gode analyser!
  • 28-05-2014
    FINFINFINFINFINIFIFN det ligemeget ahahah
  • 05-10-2014
    Givet af 3.g'er på STX
    Fin nok opgave, men kunne ikke bruge så meget af den
  • 23-03-2010
    den er meget god, og kan godt forstås