Jan Sonnergaard | SSO

Uddrag

Forord
I denne større skriftlige opgave på tredje år har jeg valgt at arbejde med Jan Sonnergaard og hans forfatterskab, hvoraf hoveddelen af opgaven vil være en analysere af det billede af det danske samfund og tidens danskere, som Sonnergaard skildrer i sin novelletrilogi. Jeg vil undervejs lave delkonklusioner, for til sidst at samle op, og derefter forsøge at give Sonnergaard ”svar på tiltale” ved at kommentere hans fremlagte problemformuleringer med mine egne erfaringer og meninger.

Forfatteren
Jan Sonnergaard blev født i 1963, København. Han opvoksede i Virum, men bosatte sig siden i København, nærmere sagt Nordvest kvarteret i 1982. Sonnergaard er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi. Han debuterede i 1990 med novellen ”Imitation af Lacoste” i antologien ”Begyndelser 1990”, Borgens Forlag. Første selvstændige udgivelse blev Novellesamlingen ”Radiator”, Gyldendal 1997, som også blev hans gennembrud i dansk litteratur.

Sonnergaard er efterhånden blevet kendt for sit hverdagslignende, hyperrealistiske og satiriske sprog. Dette har præget alt hans arbejde, og bidrager til at gøre Sonnergaard til noget ud over det sædvanlige. Sonnergaard er en forfatter der ikke er bange for at kritisere, og når han først kommer i gang, så går det stærkt. Han er en meget aktiv samfunds-debattør, og skriver ofte kronikker og artikler til større aviser i Danmark. Han er ikke bange for at få jord under neglene og komme med meget direkte udtalelser. Han har da også modtaget megen kritik og været ude for mange strabadser på grund af hans direkte retorik. Sonnergaard blev bedt af Politiken om at deltage i en serie omkring indvandrerdebat, og ud af dette kom en overskrift på forsiden af kultursektionen, hvorpå der stod ”Landsforræderne Pia og Mogens”. Herefter blev dagbladet indkaldt til Pressenævnet af Kjærsgaard og Camre. Anmeldelsen blev dog afvist af Pressenævnet med begrundelsen at både Pia og Mogens selv var kendt for at bruge ”kræftfulde og værdiladede synspunkter” i flygtningedebatten. Efterfølgende sagsøgte Kjærsgaard og ...

---

Miljøerne
Man bliver støt og roligt, ført igennem alle de forskellige klassemiljøer når man læser denne trilogi. Vi starter på bunden sammen med alkoholikerne og de misbrugte. Vi starter på værtshusene, i de små og usle lejligheder i Nordvest kvarteret, og ikke mindst i universitetsmiljøet på Amager. Miljøerne er gennemsyrede af den generelle utilfredshed blandt menneskene der befinder sig der. Vi starter kort ud sagt, på gaden blandt alt skraldet der er blevet spyttet ud af samfundet. Denne tydelige utilfredshed med miljøet ser vi fx i ”Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse” da hovedpersonen udtaler følgende om det kvarter han bor i;

”Jeg bor i Nordvest og drikker bajere, - svarer jeg så alligevel.
- Det lyder sørme eller som om du er en taber, -
- Alternativet er værre …”
… ”At bo i Nordvest og ikke drikke bajere…-”

Hovedpersonen fortæller os her, at han bor så usselt og så dårligt, at han skal drikke bajere, ellers ville han ikke kunne klare det.

Flere steder i ”Radiator” bærer miljøerne præg, af den tydelige pengemangel. Dette kommer også til udtryk, da der ved hver eneste chance bliver nævnt hvor meget tingene koster, og hvor dyrt det er for personerne. Intet beløb er for småt, og at efterlade en kasse med pant, det er virkelig en ofring.
Vi bliver herefter ført videre til de lidt bedre stillede. Vi bliver ført videre til de lidt finere caféer, på ”businessclass” i IC3-togene, og ikke mindst på ”Krogs... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind