[0]

De fremmedgjorte

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”De fremmedgjorte” af Ivan Malinovski. Digtet er udgivet i Åbne digte i 1963.

Digtet skildrer sin samtids arbejderklasse, som en anonym og fremmedgjort masse, der nok lever materielt velstillede tilværelser og er vigtige for samfundet, men grundlæggende savner både indflydelse og livsindhold.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Derefter ser vi på de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Digtet er i høj grad en kritik af det moderne kapitalistiske samfund. Samfundet bliver indirekte kritiseret gennem karakteristikken af de begrænsede liv, som ”De”, altså arbejderne, lever i det kapitalistiske samfund. Det er et materielt velstillet, men åndeligt fattigt samfund:

De har næsten alt de er blottet for alt

Formelt er det et demokrati, men der er ingen politikere, der sætter spørgsmålstegn ved samfundets grundlæggende præmisser. Derfor har arbejderne reelt ikke noget alternativ – de er dømt til at reducere sig selv til arbejdskraft, som de kan sælge som en vare til kapitalisterne, dvs. ejerne af virksomhederne og fabrikkerne. 

Arbejderne får en løn for deres arbejde, så de kan købe forskellige brugsgoder, og det er ”godt nok til dem”. De har det lige nøjagtigt så komfortabelt, at de ikke finder på at spekulere over det uretfærdige og utilfredsstillende i den måde, som samfundet er indrettet på. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

De fremmedgjorte

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.