Delopgave B: EU og integration | Samfundsfag A

Uddrag

Danmark fik i 1992 vedtaget fire forbehold til EU samarbejdet ved Edinburgh-afgørelsen. Dette skyldtes, at Danmark ikke i lige så høj grad ønskede at deltage i et udvidet EU samarbejde i retning af en føderalstat. Konsekvensen er at Danmark ikke har den samme integration med EU i dybden som de fleste andre EU lande, da Danmark ikke i samme grad har afgivet suverænitet til samarbejdet. Forbeholdene gælder Euroen, det militære samarbejde, Retspolitik og asyl- og indvandrerpolitik samt unionsborgerskab. De senest år har danskernes holdning til omfanget af integration og dermed de fire forbehold ændret sig, og med denne besvarelse vil jeg ud fra det statistiske materiale i bilag B1 undersøge danskernes holdning i dag.

Figur 4 viser danskernes holdning til, hvorvidt de fire forbehold skal bevares eller ophæves i henholdsvis år 2003 og 2009. Denne figur viser at danskernes holdning til forbeholdet om euroen har ændret sig markant. I 2003 var der et markant flertal for forbeholdet på 57%, overfor de 39% der er for euroen, hvilket giver en forskel i procentpoint på 18. I 2009 har holdningen ændret sig således at der både er 42% for og imod forbeholdet. I øvrigt er antallet af danskere der har besvaret ”ved ikke” blevet firdoblet siden 2003 hvor der var 4% ”ved ikke” mod de 16% i 2009.

At danskerne er blevet mere positivt indstillede overfor den tredje fase af ØMU'en ses også i figur 2, som er en undersøgelse af holdninger til forskellige integrationsområder fra 2008. Her er 51% af danskerne for euroen. Dog stemmer danskernes positive...

---

Danmark har som tidligere nævnt fire EU-forbehold. De fire forbehold lyder som følge: 1. ØMU'en Den økonomiske-monetære unions 3. fase som er den overstatslige fase med indførelsen af euroen, 2. FUSP'en (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik), 3. Retspolitik og asyl- og indvandrerpolitik som omhandler fx udlændingepolitikken og fælles asylregler samt overstatslig styringer af politiet, 4. Unionsborgerskabet der skal gøre EU til en overstatslig institution. Overordnet set udelukker forbeholdene os fra en række fælles beslutninger og foretagender i EU, som i nogle tilfælde alligevel berører os igennem de udstedte direktiver.

Som Karin Riis-Jørgensen nævner, er der sket nogle globale forandringer, som har ført til justeringer i EU's politik. Justeringer der medfører mindsket politisk indflydelse for Danmark. Et af de mest omdiskuterede forbehold er for tiden spørgsmålet om ØMU'en. Problemet er, at vi i Danmark har valgt at stå udenfor samarbejde og beholde kronen. I samarbejdet er der oprettet en fælles centralbank, hvor der kan blive tale om sanktioner mod lande der ikke overholder konvergenskravene, som er blevet opstillet til sikring af Euroen, hvad der for tiden er tilfældet mod Grækenland... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind