SRP om influenza, vacciner og sundhedspolitik i Samfundsfag A og Biologi A
- STX 3.g
- SRP (Biologi A, Samfundsfag A)
- 12
- 28
- 7633
SRP om influenza, vacciner og sundhedspolitik i Samfundsfag A og Biologi A
SRP'et er skrevet i Samfundsfag A og Biologi A om influenza og sundhedspolitiske prioriteringer.
Opgaven gennemgår en række af de centrale problemstillinger som er relevante ved diskussion af sundhedspolitik, og kigger dermed på specialtilfældet; Influenza og vaccination heraf, og hvordan der er både fordele og ulemper ved brug af vacciner som forebyggelse til pandemiske sygdomsudbrud.
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Indledning 3
Centrale problemstillinger omkring sundhedspolitiske prioriteringer 4
Prioriteringer 4
Beslutningsprocessen 4
Analyseredskaber 5
Ideologier I sundhedspolitik 5
Aktører/interessenter 7
Delkonklusion 8
Influenzavirus' biologi og virusinfektioners virkning på immunforsvaret 9
Generelt om virus 9
Influenzavirus' biologi 9
Influenza virus' livscyklus 9
Antigen drift og skift 11
Kroppens forsvar (immunforsvarets reaktion) 12
Diagnosticering 14
Elisa-test på symphogen 14
Vacciner 17
Antivirale midler 18
Delkonklusion 19
Fordele og ulemper ved brug af vacciner og antivirale midler på større befolkninger 19
Vacciner 19
Prioritering af vaccinerne 20
De ideologiske synspunkter 21
Antivirale midler 22
Antivirale midler eller vacciner? 23
Konklusion 24
Litteraturliste 25
Uddrag
"Indledning:
Det seneste halve år har verdenssamfundet været plaget af et pandemiudbrud af den såkaldte svineinfluenza. WHO har siden juni 2009 haft deres varselsniveau på det højest mulige niveau (niveau 6).
Mediedækningen omkring influenza har aldrig været højere, og Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse vurderede i juli, at 1,5 million danskere ville blive smittet og 3000 danskere ville dø af influenzaen.
Sundhedsstyrelsen anbefalede derfor, at den danske regering indkøbte 3,1 million vaccinationsdoser for 230 mio. kroner. Siden har der dog vist sig at være langt færre smittede.
Man kan derfor diskutere om indkøbet af vaccinationer for 230 millioner kroner var en rigtig prioritering, når antallet af syge og dødsfald endte på langt færre end det forventede, i en tid, hvor dødsfald i Danmark primært skyldes livsstilssygdomme, og sundhedsvæsenet står overfor mange andre store samfundsøkonomiske problemstillinger.
På de følgende sider vil de sundhedspolitiske prioriteringer i Danmark derfor blive beskrevet og diskuteret. Herunder hvilke aktører spiller ind, og hvordan agerer de i forhold til den politiske beslutningsproces.
Derefter vil jeg bruge influenzapandemien som udgangspunkt for en beskrivelse af et eksempel på de politiske prioriteringer. For at gøre dette vil der blive redegjort for influenza-virus biologien, samt hvordan kroppen reagerer på en virusinfektion. Herunder vil jeg analysere virkningen af vaccinationer og antivirale midler.
Derpå vil jeg diskutere de politiske problemstillinger ved brugen af antivirale midler og vacciner på større populationer, herunder inddrage resistens (ved brug af antivirale midler), bivirkninger og sundhedsøkonomiske prioriteringer under en epidemi.
I analysen vil der blive inddraget data fra en kvantitativ ELISA, foretaget som led i opgaven på biotekfirmaet Symphogen. Desuden vil jeg i analysen og diskussionen inddrage data fra et interview af Lars P. Nielsen, overlæge ved Statens Seruminstitut (SSI) omhandlende hans holdning til antivirale midler, myndighedens håndtering af pandemien, mm."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind