SRP om Immigration i England i Engelsk A og Samfundsfag B

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Samfundsfag B)
  • 10
  • 33
  • 10779
  • PDF

SRP om Immigration i England i Engelsk A og Samfundsfag B

SRP Opgaven er skrevet om immigration integration af immigranter i London i henholdsvis Engelsk A og Samfundsfag B.
I denne forbindelse bliver der redegjort for integrationsteorier og identitetsvalg.

Derefter bliver der i opgaven analyseret ”Chameleon” af Ranbir Sahota og ”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishi, hvor min viden fra det redegørende afsnit er anvendt.

Til sidst giver opgaven en diskussion af, hvad forskellen er på at leve i et homogent og et heterogent samfund for etniske minoriteter, og om hvorvidt medierne, sagprosa og fiktion har en indflydelse på minoriteters valg af identitet.

Lærers kommentar

Der bliver desværre ikke givet begrundelse for karakter i SRP.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Problemformulering side 1
Forside . side 2
Abstract . . side 3
Indholdsfortegnelse side 4-5
Indledning . side 6-7
Afsnit I . side 7
- Solidaritetsbegrebet side 7
- Integrationsteorier side 7-9
- Identitetsvalg side 9-10
- Forældre-perspektiv side 10
- Delkonklusion side 10
Afsnit II side 11
- Indisk kultur side 11
- ”Chameleon” af Ranbir Sahota side 11-12
- Fortælleteknik side 12
- Personkarakteristik af Rita side 12-14
- Familiens indflydelse side 14-15
- Pakistansk kultur side 15
- ”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishis side 15
- Fortælleteknik side 15-16
- Personkarakteristik af Ali side 16-17
- Familiens indflydelse side 17-18
- “Chameleon” versus ”My Son the Fanatic” side 18-19
- Unhappy ever after side 19
- Delkonklusion side 19-20
Afsnit III . side 20
- Homogent- og heterogent samfund side 20-22
- Fiktion, sagprosa og medier side 22-24
- Delkonklusion side 24
Konklusion side 24-25
Litteraturliste side 26
- Artikler side 26
- Bøger side 26
- Internetadresser side 26-27
Bilag side 28
- Migrants virtually don't mix side 28-30
- Unhappy ever after side 31-33

Uddrag

Den bagvedliggende grund til, at jeg har valgt, at skrive studieretningsprojekt om Immigranter i England, er primært fordi mange mennesker, hvis ikke de fleste, kan relatere til et multikulturelt samfund med etniske minoriteter. Herved finder jeg det yderst interessant, at undersøge hvordan etniske minoriteter agerer, når de skal integrere sig i et nyt samfund.

Er det moderne samfund nu til dags multikulturelt? Det må man sige ja til. Stort set alle kan nikke genkendende til denne forskellighed i samfundet. Hver dag møder man mennesker på tværs af forskellige kulturer, hvad enten det er på gaden eller bag kassen i et supermarked.

Mødet mellem de forskellig kulturer spreder sig, og har derfor også langt større konsekvenser end det før har haft. Når vi møder mennesker fra andre kulturer, betyder det, at vi lærer hinanden at kende, vi påvirker derved også hinanden. Vi bliver også mere bevidste om de etniske forskelle, for vi ved godt, at minoriteter og majoriteter agerer forskelligt i forskellige situationer. Disse forskelle kan også skabe problemer, hvor det vestlige samfund tit opbygger en lang række fordomme om minoriteterne.

I England ankommer der hvert eneste år flere hundrede tusinde asylansøgere. Alle de etniske minoriteter som søger asyl i England får tilbudt husly, og kan derfor også nyde godt af Englands velfærdsydelser, ligesom en helt almindelig englænder.

Igennem de tidligere år, er der kun ankommet flere og flere etniske minoriteter til England, det viser et søjlediagram fra kilden OPCS. I 1951 udgjorde de etniske minoriteter 0,4 %, rettere sagt 200.000, af Englands befolkning. I 1985 var procenten betydeligt højere, nu udgjorde minoriteterne nemlig hele 4,3 %, altså godt 2.305.00 millioner.

Når etniske minoriteter har bosat sig i England, begynder de at stå overfor forskellige identitets valg, og det er forskelligt for person til person, om de overhovedet føler sig britiske, det afhænger i høj grad af alderen og deres baggrund.

Derick Munywevu er en mand på 44 år, han ankom til England fra Rwanda i omkring år 2000. Han var stadig i gang med at ansøge om pas og statsborgerskab efter 7 år, men med hans entusiasme fremskriver han, at England er et af de bedste lande i verden.

Salgsmanden Fahad Ehsan på 27 kom til England i år 2004 fra Lahore i Pakistan. Han mener, at den test man skal igennem, for at ansøge om statsborgerskab, er noget pjat. ”Britain doesn't have a clearly defined culture anymore - which is not necessarily a bad thing”.

Jeg vil med hjælp af samfundsfag definere centrale integrationsteorier, i det omfang at jeg finder dem anvendelige.

Jeg vil fremføre hvilke identitetsvalg de etniske unge bliver udsat for, og parallelt med dette vil jeg også angive forskellige former for identitetsdannelse.

På baggrund af den engelsk faglige metode vil jeg analysere ”Chameleon” af Ranbir Sahota samt ”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishis som et spejlbillede af virkeligheden, samt artiklen ”Unhappy ever after” hvor jeg vil lægge vægt på en dybere personkarakteristik af begge teksters hovedperson. Derved vil jeg analysere, hvorvidt familien både i teksterne og artiklen har en medbestemmende betydning, for de unge etniskes identitetsdannelse.

Jeg vil diskutere, om der er en betydelig forskel på valg af identitet, i henholdsvis et heterogent og et homogent samfund. Herunder vil jeg vurdere om fiktion, sagprosa og medier kan påvirke etniske minoriteters integrationsproces... Køb adgang for at læse mere

SRP om Immigration i England i Engelsk A og Samfundsfag B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.