Træningsfysiologi i grundtræning

  • STX 2.g
  • Idræt B
  • 7
  • 19
  • 3591
  • PDF

Rapport, Træningsprogram: Træningsfysiologi i grundtræning

Rapport, som er skrevet i idræt, om arbejds- og træningsfysiologi i grundtræning. Indeholder en gennemgang af kroppens kredsløb samt et træningsprogram til springgymnastik.

Indhold

- Indledning
- Hvad er kendetegnet ved aerob og anaerob træning?
- Den mest oplagte testform for min nuværende træningstilstand.
- Hvordan får jeg energi til mine muskler i min primære idræt?
- Hvordan ville jeg træne i de kommende 3 måneder? (Træningsprogram til springgymnastik)
- Litteraturliste

Uddrag

Indledning
Grundtræning er træning, der opfylder specifikke mål inden for en bestemt idræt med det mål at opnå den maksimale præstation i den pågældende idræt.
I grundtræning er det vigtigt at tilpasse metoderne så de passer til de særlige idrætter. Hvis træningen skal have den største effekt skal den være idrætsnær. Det vil sige at cykelrytteren skal sidde på sin cykel, roeren skal sidde i sin båd og svømmeren i vandet. Det er også vigtigt at øvelsesvalget træner de muskler der anvendes i den pågældende idræt. Når man laver øvelser, der er idrætsnær, kaldes det for funktionelle øvelser.1

I min fritid dyrker jeg primært springgymnastik. Jeg træner springgymnastik og rytme mandag og onsdag på Ringe Efterskole og Ollerup med Fynsholdet. Samtidig har vi også weekendtræninger en gang om måneden. Tirsdag og torsdag træner jeg et tumblinghold i klubben OGF i idrætshallen, hvorefter jeg selv træner spring. I min nuværende træningstilstand træner jeg meget intensivt med 4-5 forskellige spring. De kaldes for: araber flik dobbelt-back, araber flik dobbelt-skrue og kraftspring rudy (halvanden skrue), som jeg udfører på springbane og så arbejder jeg dobbelt-out og to-en-halv-skrue på minitrampolin.

Når jeg springer, har jeg har brug for en stor eksplosiv styrke og samtidig meget hurtige, stærke og smidige muskler. Simpelthen fordi at et spring højst vare i 5 til 6 sekunder. Samtidigt er det en stor belastning på kroppen i kort varighed. Derfor vil jeg vælge at fokusere denne opgave på den anaerobe træning, fordi det primært er de anaerobe processer jeg bruger når jeg springer.

---

Den mest oplagte testform for min nuværende træningstilstand.
Når man bruger eksplosiv muskelstyrke i ens idræt fx springgymnastik som jeg udøver, gælder det om at kunne lave høj kraft indenfor den tid der er til rådighed, som ofte kun er få sekunder.
Det er derfor afgørende, hvor hurtigt musklerne kan nå op på en tilstrækkelig høj kraft. Musklernes evne til at øge deres kraftudvikling hurtigt kaldes for "rate of force development" (RFD).

Hvad bestemmer RFD?
Der er primært to ting der er afgørende for RFD: Musklernes fibertypesammensætning og nervesystemets evne til at "tænde" for musklerne. Jo flere type II fibre man har, og jo højere impulsfrekvens nervesystemet kan levere i så mange motornerver som muligt, desto hurtigere kan musklen trække sig sammen. Disse ting kan heldigvis påvirkes gennem træning.

---

Hvordan får jeg energi til mine muskler i min primære idræt?
I min idræt som er springgymnastik, bruger jeg primært en anaerob energifrigørelse. Grundet at, når jeg springer har jeg brug for utroligt eksplosive, hurtige, stærke og samtidig meget smidige muskler, som jeg har nævnt tidligere. Når jeg laver disse arbejdsformer laver jeg anaerob energifrigørelse (uden ilt). Anaerob energifrigørelse foregår således: kreatinphosphat (eller creatinphosphat) (CP)) er et molekyle, hvori phosphat og kreatin er bundet sammen v.h.a. en energirig binding. Når bindingen brydes, og CP... Køb adgang for at læse mere

Træningsfysiologi i grundtræning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.