Identitet hos den ældre beboer med demens i plejebolig

Uddrag

Indledning
I vores projekt har vi valgt emnet identitet ved den ældre beboer med demens i plejebolig. Vi mener det kunne være et spændende og udfordrerne emne, da det ikke er noget, der er stor fokus på. Der er mange tilbud til de velfungerende ældre, såsom dagscentre. Mange ældre med demens kan have svært ved, at gøre brug af disse tilbud, her tænker vi på de etiske spilleregler, der findes.
Statistikkerne viser, at der forventes en stigning af ældre med demens, op mod 1000 nye tilfælde om året . Det stigende antal af demente, formoder vi vil skabe lange ventelister til plejeboligerne og derfor kan sygdommen hos ældre med demens, være meget fremskredet når de kommer ind i en plejebolig. Er det godt, at flytte mennesker der i forvejen er forvirret og ustabile ud af deres vante omgivelser? Hvordan påvirker det deres identitet? Vi ved at beboerens personlighed ændres og identiteten svækkes i forbindelse med demens , hvilket skaber et dobbeltdilemma for os som social og sundhedsassistenter når vi skal støtte beboeren i at opretholde sin identitet.
I gennem de sidste par år har vi oplevet store nedskæringer inden for ældresektoren, og i plejeboligerne bruges meget af vores tid på praktiske gøremål frem for socialt samvær med beboerne. Samtidig har vi fået pålagt os flere af sygeplejerskernes opgaver og igennem vores kilde ved vi, at det er blevet et mere fysisk og psykisk krævende job, at være social- og sundhedsassistent .
Vi er vidner til, at borgernes hverdag bliver struktureret med faste spisetider, sengetider, bade tider og toilet tider, alle disse ting som beboerne tidligere selv var herre over i eget hjem. Fru. Hansen bliver pludselig til ”hende inde på stue 4”, og der er risiko for at vi som social- og sundhedsassistenter bliver en flok robotter, der bare skal udføre vores arbejde. Vi antager at vi ikke længere har tid til princippet ”hjælp til selv hjælp” hos den enkelte beboer, eller en hyggelig snak over kaffen. Vi er blevet sat under pres med vores tid og er den enkelte beboer mon i fokus?
Hvordan skal vi kunne være med til at opretholde identiteten hos personen med demens, hvis vi ganske simpelt ikke har tid til det? I stedet for at følge beboerne på toilet, når de skal, får de en ble bevilling, og statistikken viser at ca 25% af beboerne i plejeboliger får antidepressiva , kunne det nedsættes, hvis vi havde tid til det sociale samvær med beboerne og der ved finde ud af, hvem beboerne er og hvad de har brug for.
For at kunne belyse vores emne er vi nødt til at, vide hvad ordet ”identitet” betyder og hvad der er med til at skabe den.
Vi vil bruge vores viden fra skoleperioderne, samt praktisk erfaring. Her ud over, vil vi søge viden på internettet, i tv-dokumentarer, aviser, fagblade/bøger og evt. Interviews... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind