Hymne til skønheden af Charles Baudelaire | Analyse

Uddrag

I denne opgave, vil der indgå en analyse og fortolkning af digtet Hymne à la Beauté (Hymne til skønheden) med særligt fokus på tvetydigheden i digtets struktur, samt en perspektiverende del med et kig på den nordiske symbolismes litteratur.

Baudelaire skriver hovedsagligt om skønheden – en skønhed som med ham bliver mere tvetydig.
Spørgsmålet er, om skønheden kan være ligeså rædselsvækkende, som den kan være vidunderlig?

Digtet Hymne til skønheden er, som titlen afslører, et lyrisk digt til en skønhed. Det er en mands fascination af Skønheden (som aktiveres som et egennavn). Skønheden er et væsen, en kvinde, som betager ham; hendes kys er som en trolddomsdrik, der fortryller og drager ham (strofe to, verslinje otte).
Digtet er inddelt i syv strofer med fire verslinjer i hver. Det er et krydsrim med et fast genkommende rimskema i form af enderim: første og tredje verslinjes sidste ord rimer, hvilket også er tilfældet for anden og fjerde verslinje. Dette er gældende digtet igennem.
I strofe fem, seks og syv bruges der udråbstegn, hvilket har til formål at understrege nogle bestemte... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind