Epistel 390 – Om en god lærers egenskaber

Her får du hjælp til at analysere og fortolke Epistel 390, som også kendes også under titlen ”Om en god lærers egenskaber”. Epistlen er skrevet af Ludvig Holberg i 1749.

Resumé

Epistel 390 begynder med en opdigtet situation. En mand har spurgt, om brevskriveren kan anbefale en god lærer til mandens børn. Brevskriveren, som vi godt kan tillade os at identificere med Holberg selv, er ikke så meget for opgaven. Det vil nemlig være en vanskelig opgave. Han forklarer det ved at fremlægge sit syn på de kvaliteter, som en god lærer bør have. Det er ikke lærdom, som Holberg sætter højest.

Den første kvalitet er skønsomhed, som er evnen til at se det udgangspunkt, som eleverne kommer med. Det kaldes også for deres natur. Holberg sammenligner læringen med bygningskunsten. Man skal undersøge jorden, før man rejser bygningen. Tilsvarende i andre håndværk, må man kende sit materiale godt, før man begynder at bearbejde det. Derfor skal læringen altid tage udgangspunkt i elevens natur, mener Holberg.

Herefter forklarer han den anden kvalitet, som han kalder for moderation. Moderation består med moderne ord i at skabe et godt, kærligt og trygt undervisningsmiljø. Det vil nemlig motivere eleverne til at lære noget. Moderation er derfor, at lærerne udviser tålmodighed og behersker sig. De skal ikke skælde ud og bruge vold mod eleverne, det vil nemlig bare få dem til at hade undervisningen. Holberg kritiserer i særlig grad de lærere, som prygler børn, der er langsommere til at læ...